Review - Vejen til dit hjerte af J.P. Monninger

Vil gerne starte med at sige, at det er længe siden jeg har læst en bog der har gjort mig så frustreret; både på den gode og den dårlige måde. Så er i advaret.
Billede taget ved Loreley, Rheinland, Tyskland
Købet af 'Vejen til dit hjerte' af J. P. Monninger kom egentlig af, at jeg manglede nogle gode rejse bøger til min sommerferie. Jeg er som regel altid væk i alle 3 ugers ferie om sommeren, da jeg har familie i Frankring og vi ender altid dernede. I år var jeg så heldig at komme over Amsterdam, før vi nåede til Frankring. Så da jeg stod i Bog&Idé og læste bagsider... kunne jeg ikke lade være. Et par der mødte hinanden i et tog på vej til Amsterdam. Kunne det være mere perfekt?

Ud over det er det lidt af et drømme senarie. Jeg elsker selv at rejse og kunne det ikke være perfekt, at møde en på en rejse? For så ved man bare, at de selv er vilde med at rejse.
Jeg forelskede mig straks i Jack, da Heather mødte ham i toget. Han er veltalende, tænkende og total random. Hans tilstedeværelse blev bogstaveligtalt smasket i ansigtet på Heather og de snakkede sammen med det samme.

Jeg elsker beskrivelserne af de europæiske hovedstader de besøger og hvordan de er eksotiske for dem, da de kommer fra USA. Alting forbløffer dem og alt er farcerigt og festligt. Selvom jeg har været en del af stederne de besøger og måske ikke har haft samme opfattelse, får man virkelig lyst til at tage til de steder og prøve at opleve dem igennem deres øjne og finde de ting der bliver beskrevet i bogen, som jeg måske har overset da jeg selv var der.

Jack rejser nemlig på baggrund af hans bedstefars gamle dagbog. Hans bedstefar var nemlig veteran og blev i Europa efter krigen (WWII) var slut. Det gjorde at han kom en masse skæve steder hen, som turisterne i dag ikke ville have tænkt på overhovedet. Den måde at rejse på begejstre Heather og hun glemmer næsten sine egne forpligtelser derhjemme.
Gnisterne flyver imellem dem med det samme og de begynder sågar og snakke om fremtiden, men der er hele tiden noget der kommer i mellem dem. Og det er typisk dem selv. De er på mange måder ens og på mange måde som nat og dag. Jack tager tingene som de kommer, mens Heather elsker at planlægge ting. Men Jack bære stadig rundt på en hemmelighed, som har gjort ham til den han er. Og det er her min store kærlighed til bogen begynder at blive til tvivl.

Jacks hemmelighed kommer i mellem dem.... Og det er noget helt andet end jeg havde forventet. Hele bogen bliver pludselig meget mere alvorlig end jeg først havde antaget og det gjorde faktisk at jeg lagde bogen fra mig i en måneds tid! Jeg var på ingen måde forberedt på, at min søde perfekte sommer kærlighedsroman, skulle blive til en bog om et seriøst emne som gjorde det hele lidt for virkeligt. Det var et twist jeg havde ønsket at vide inden. Ville ønske jeg havde spoliet lidt af bogen for mig selv, ved at læse reviews på Goodreads... Måske lidt mere info på bagsiden?

Jeg ved godt det er hele pointen med bogen, at man skal finde ud af hvad Jack's hemmelighed er, men det var bare ikke tidspunkt og stedet for mig at læse sådan en bog. Jeg ville måske have nyt den mere, hvis jeg havde vidst lige af hvad det KUNNE have været fra bagsiden. Og den åbne slutning stresser mig lidt. Man får intet at vide om hvad der sker efterfølgende.


Jeg har valgt at give den 4 hjerter på trods af dette. det meste af bogen er perfekt. En af de bedste "love at first sight" jeg har læst. Men den mister en stjerne på grund af slutningen. Eller.. manglede slutning.

Kommentarer