Hvordan jeg *næsten* endte med at hade bøger

Vi har alle gået i folkeskole og haft dansk undervisning. Nogen har haft bedre oplevelser end andre. Jeg vil ikke sige, at jeg nogenside har haft en underviser der direkte har gjort, at jeg ikke ville læse, men det har materialet, som vi blev undervist i.

Jeg har efterhånden lært, at  underviserer ikke selv vælger det materiale, som der bliver undervist i. Det er tit og ofte nogle mennesker der sidder inde ved Undervisningsministeriet, som er SÅ langt væk fra virkelighedens verden, mens de sidder og bestemmer, hvad der skal undervises i.
Det har resulteret i, at jeg på et tidspunkt i mit liv, virkelig hadede at læse bøger. Det var de værste tidspunkter i min dansk undervisning, da vi blev tvunget igennem en masse intet sigende bøger, som vi alligevel skulle finde en skjult mening i.


Jeg har siddet og kigget lidt rundt på nettet efter nogle debatter om dette emne, og det ser ud til, at de fleste var lige så frustreret som mig. Heldigvis var en af de debatter jeg fandt fra Goodreads. Så det godt at vide, at det ikke er alle der har opgivet totalt, efter de horrible oplevelser med de såkaldte "kultur klassikere".

Undskyld!

Jeg vil gerne sige undskyld på forhånd, hvis jeg kommer til at træde på nogens ynglingsforfattere her, men jeg tænkte jeg nok hellere måtte nævne nogle af de bøger der har frustreret mig igennem min skolegang og hvorfor.

En-to-tre-NU! af Jesper Wung-Sung
Som den tidligere akademi studerende jeg nu er, giver jeg jer her noget field research omkring denne bog. Et lille udklip af nogle anmeldelser af bogen på goodreads. Der er et hvis emne der går igen...

Jeg havde fornøjelsen af at læse denne bog ikke mindre end to gange. Der er selvfølgelig nogen der må have samlet den her bog op med vilje, men søger man på bogen på google, komme der en masse indlæg op fra frustrerede elever der skal analysere den til en report, dansklæreforeninger og "SkoleTube". Denne bog er blevet misbrugt så meget af det danske skolesystem, at den ikke er andet end kedelig undervisningsmateriale. Jeg sidder og spekulerer på hvordan det mon er at være forfatter til sådan en bog? At så mange mennesker har læst ens bog, men ingen rigtig gør det frivilligt mere?

Så det jo egentlig lidt lige meget om emnet i bogen er vigtig og den har et godt budskab (hvilket denne bog har). Man bliver presset ud i at hade den, på grund af den måde bogen bliver håndteret på.

Af andre bøger og forfattere, som jeg blev tvunget til at "nyde" kan nævnes:
Intet af Janne Teller 
"Der er intet der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid, så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af."
Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
"En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!"
Ib Michaels såkaldte magiske realisme - flere forskellige bøger og tekster. Blandt andet Blå bror
Vores underviser på gymnasiet var specielt "glad" for Ib Michael. Jeg kan huske når vi sad og analyserede hans tekster, og der direkte var en retteliste i hvordan vi skulle tolke hans tekst. Hvis en forfatter vælger at være kryptisk i sin måde at skrive en tekst, er det så ikke meningen at man skal finde sin egen fortolkning af teksten? Nej? Det bare mig der tænker sådan. Men jeg kan huske jeg aldrig rigtig kunne gætte mig til hvordan jeg skulle tolke disse tekster, som facitlisten sagde.

Det værste er, at nu kan jeg ikke huske flere bøger. De bøger vi har været igennem i skolen har været så mindeværdige, at jeg både hader dem og har glemt dem på samme tid. Men Jeg er sikker på i selv kan lave listen længere.

Friheden til selv at vælge sin genre

Jeg kan huske hvordan jeg langsomt begyndte at læse derhjemme, på trods af denne afmagt overfor dårlige valg fra undervisnings- og kulturministeriets side. Min far er tidligere bogtrykker og tog engang imellem nogle rambonerede bøger med hjem, som de alligevel ikke kunne sende til kunderne. Jeg ved det lyder dumt, men på grund af dette fandt jeg ud af, at der faktisk fandtes mange andre genre end "træls bog fra skolen". Jeg begyndte at interessere mig for fantasy. Ind kom Twilight selvfølgelig og andre vampyr bøger. Nogle med varulve og havfruer! Alt det gode! Men denne kærlighed jeg pludselig havde for fantasy genren, gjorde mig bare mere frustreret, når jeg fik endnu en bog fra skolen i hånden. 

Så satte jeg mig over i hjørnet af mit værelse og tvangs-læste endnu en øv-bog og så gik jeg ind i en "hiatus" fra at læse, fordi jeg blev "mindet om" hvor træls det egentlig var. Lige indtil jeg genfandt lysten på min egen boghylde igen. 

De første to år af gymnasiet læste vi næsten ikke nogle bøger i Dansk. Det var meget meget få! Det var også i denne periode hvor jeg virkelig gik i gang med at læse. Jeg havde fået nogle voldsomt lange bogserier hjem - Private af Kate Brian og House of night af PC og Kristin Cast - som jeg slugte en efter en.
Så på tredje år gik det op for vores dansklærer, at vi var en del bøger bagud! Der var et hvis antal bøger vi SKULLE have læst, mens vi gik på gymnasiet og vi blev selvfølgelig smidt ud i nogle af de klassiske øv-bøger som også bliver nævnt i debatter på nettet, og læselysten forsvandt fuldstændig for mig igen.

Jussi, det er din skyld!

Vores gymnasielærer var en smule panikken, da vi stadig var nogle bøger bagud, da vi var ved at nærme os enden af vores gymnasie tid. Derfor blev vi til sidst sat til at finde en bog selv, som vi skulle læse og analysere. Jeg var straks vågen igen og drømte om alle mine bøger derhjemme. Desuden var jeg på daværende tidspunkt også begyndt at snuse rundt omkring min mors bogreol, så det kunne være perfekt, hvis jeg kunne vælge en af dem jeg havde kigget på. 

"Det skal være en skandinavisk forfatter!" Fik vi så at vide. Okay. Det indskrænkede udvalget voldsomt, men det kunne stadig lade sig gøre. Jeg havde blandt andet Stilleleg af Julie Clausen liggende, som jeg gerne ville læse. 

"Det skal være over 300 sider!" Okay... Det kunne have været rart at vide fra starten af. Jeg tror måske min mor har....

"Den skal være en krimi/thriller!"  ..... Så var Helene grumpy! Dette fandt sted hen over en uge og hver gang man troede man havde fundet en bog, så blev der lige smidt endnu et krav på, som gjorde det til endnu en øv-bog, selvom jeg selv måtte vælge. 

Min helt egen selvvalgte øv-bog.

Det endte med jeg måtte bede min mors kollegaer om hjælp, for krimi er ikke en genre vi læser meget i vores hus. Min mors kollega havde løbet hjem og taget den første og bedste bog og smidt efter mig. Jeg havde nu en uge til at læse den i. 

Jussi Adlers Kvinden i buret. 

Det var sådan jeg kom til at *hade* krimi genren (siges med måde, da jeg er sikker på der findes nogle gode derude). Det at blive tvunget igennem en bog på den måde. Jeg har ikke kunne få mig selv til at læse nogle direkte krimi bøger  siden og det skal da på ingen måde være noget fra nogle danske forfattere.

Det værste var, at vi hver især skulle fremlægge om vores bog i små grupper. Og få andre havde faktisk fundet en bog, som gik ind under alle krav. Der var sågar en der havde læst en af House of night bøgerne. En fantasy bog på 267 sider skrevet af to amerikanere.... JEG VAR SUR!
Nu havde jeg gang på gang fået ødelagt min læselyst af disse tvungende øv-bøger og så følte jeg mig virkelig som et fjols bagefter. Denne ene og sidste gang, vi skulle igennem en skole bog, og så var vores underviser egentlig utrolig ligeglad med hvad vi valgte. Det var bare noget der skulle overståes for hende, lige såvel som det skulle for mig.

Jeg håber virkelig der er andre derude der har haft en bedre oplevelse end mig med disse skole bøger. Og jeg er glad for at jeg fik min læselyst tilbage igen efterfølgende, selvom det tog noget tid.