Abbey library of St. Gallen

Her til sommer tog jeg på en mindre road trip med mine forældre, hvor vi besøgte Tyskland, Schweiz, Østrig, Liechtenstein og Frankrig. Vi lå på en campingplads ved Bodensøen på den Tyske side i en by der hed Lindau, hvor der blot var 8 km til den Østrigske grænse og fortsatte man rundt om søen, ender man i Schweiz. I byen Lindau har de et biblioteksmuseum jeg måtte gå glip af, fordi mine forældre var alt for trætte af at gå rundt i 36 graders varme inde midt i byen. Jeg blev selvfølgelig skuffet, men de lovede mig så, at jeg kunne få lov til at besøge det gamle bibliotek i St. Gallen bygget i Rococo stil, som ligger på den schweiziske side af Bodensøen. En del af UNESCO World heritage Site.

Jeg fik lidt et chok da jeg kom dertil, må jeg indrømme. Jeg stod klar med mit kæmpe spejlreflekskamera og min entusiasme, men allerede ved døren får jeg at vide det koster 9 euro bare at komme ind på biblioteket; og det var endda studieprisen. På dette tidspunkt vidste jeg ikke hvad biblioteket indeholdte, kun at det var flot, men jeg betalte for en billet, mens mine forældre sprang fra. Jeg fik dog at vide i døren at jeg måtte vende om og lade mine forældre tage mine ting, da jeg ikke måtte have min lille rygsæk med ind, min mobil måtte blive ude og i særdeleshed også mit kamera, da det var nogle gamle skrøbelige bøger vi havde med at gøre, som ikke kunne tåle en blitz. Da jeg så har givet den lidt skrappe dame min billet får jeg udleveret sutsko i størrelse 50, som jeg skal have udenpå min sandaler, da gulvet er antik. Først her går det op for mig, at det virkelig måtte være en sand guldgrube jeg skulle ind og se. 

Da jeg endelig får lov til at komme ind på biblioteket bliver jeg overrasket over for fint og gammelt alt er. Jeg fik udleveret en folder der fortalte at intet var ændret på rummet siden 1767, ud over ganske få renoveringer, så intet faldt sammen. Der er smukke gamle bøger i to etager gemt bag jern gitre, så man ikke kan komme til dem og hvis man alligevel skulle prøve, står der vagter klar til at føre en ud. Rundt langs de gamle reoler er der border dækket med glas, hvor nogle af deres mange gamle bøger er på display, så kan kigge på nogle få af siderne. De fleste af bøgerne er selvfølgelig relateret til kirken, da biblioteket altid har hørt til katedralen ved siden af.Nogle af bøgerne datere helt tilbage til 800-tallet. 

En af bøgerne der ligger på display er en beretning fra 1047 om Saint Wiborada, den første kvindelige helgen udnævnt af Pave Clement den anden. Hun er beskytter af biblioteker og helgen for de læseglade i Schweiz og Tyskland, hvilket jeg syntes lød fantastisk. Wiborada gav sit liv for at beskytte bibliotekets bøger i år 925, da Ungarne trængte op igennem Europa. Hun gemte bøgerne i huler udenfor St. Gallen og blev i denne sammenhæng brutalt myrdet. 

Efter jeg læste denne historie måtte jeg bare huske hendes navn, så jeg kunne skrive om det her, da jeg syntes det var enormt spændende. 

Efter mit besøg gik jeg udenfor, hvor den lidt skrappe dørvagt var skiftet ud med en sød dame, der var villig til at svare på nogle af mine spørgsmål. 

Hun fortalte mig blandt andet at deres samling var meget større end det der ses inde i det offentlige gamle bibliotek, men resten af bygningen var blevet renoveret med tiden og var ikke nær så imponerende. Hun fortalte mig også at det faktisk var muligt at låne størstedelen af bøgerne, så længe man kunne dokumentere det er til studie brug og man er schweizisk statsborger. Det syntes jeg selv var lidt imponerende, da de virkelig værner om deres samling, men så låner de dem alligevel bare ud? 

Der var også to "pyntegenstande" som sprang i øjnene på mig, som jeg måtte spørge ind til, da der ikke var nogen engelske oversættelser til dem. 

En af disse var en kæmpe jord- og himmelglobus der var meget højere end mig. Denne blev lavet i 1600-tallet og stod oprindelig på biblioteket, men den søde dame fortalte mig, at den der står på biblioteket i dag er en kopi der er mere ren i farverne, end den originale. Den originale blev nemlig lånt ud til en udstilling på nationalmuseet i Zûrich, men de leverede den aldrig tilbage derefter. Dette blev sagt med et alvorligt blik fra den rare gamle dame, så jeg tror ikke hun var helt tilfreds med hændelsen. 

En anden af udstillings objekterne der sprang mig i øjnene - fordi denne var meget malplaceret - var en egyptisk sarkofag og en mumie liggende i en glaskiste foran. Der stod ikke andre oplysninger om denne, end at det var en datter til en præst fra omkring 700 år f.kr. Mange flere oplysninger kunne den rare dame ikke give mig, da den rige familie der donerede mumien til museet i 1800-tallet, heller ikke vidste meget om denne, da det var en gave selv for dem. 

Det var bestemt en utrolig oplevelse at gå rundt i et intakt bibliotek fra 1767. Selve stedet var et kunstværk i sig selv og jeg må sige man virkelig gik op i detaljer dengang. 

(Grundet reglerne er billeder her i indlægget selvfølgelig ikke mine. The photos isn't mine because of the rules of the libraty.)