Review - Carry On af Rainbow Rowell

Magi, venskab, det godes kamp mod det onde, bedrag, vampyrer, geder og kys. Masser af kys! Det er hovedingredienserne i denne absolut skønne bog. Rainbow Rowell har helt sikkert gjort det igen og skrevet en gribende bog, som efter min mening var halt for kort, da jeg først kom igang. 

Jeg blev færdig med at læse Carry On igår aftes og skulle direkte i seng bagefter. Min hjerne var på overarbejde efter at have læst denne skønne bog og selv mine drømme var mærket af, at jeg nærmest ikke har sluppet bogen de seneste par dage. Lad os dykke ned i denne magiske rejse af en historie sammen og lad mig fortælle min mening og hvad jeg tænkte undervejs.
Vi starter ganske naturligt fra starten. Jeg må nok indrømme at jeg var meget tæt på at give op, allerede inden bogen kom rigtigt igang. De første ca. 150 sider føltes ufatteligt lange og tunge at komme igennem for mig. Mest af alt fordi der ikke skete ret meget. Jaja, okay, Simon fik besøg fra "den anden side". Altså fra et spøgelse eller en ånd, alt efter hvad man ønsker at kalde det. Besøget var også enormt vigtigt for at sætte alt det gode og alt spændingen igang, så selvfølgelig var det vigtigt som en del af historien. Men når man ikke føler der skete andet end det, og at Simon bliver skør over at Baz (Simon's roommate og svorne fjende) ikke er vendt tilbage til den magiske skole som de går på efter sommer, så kommer det til at føles langtrukkent.

MEN! Efter de her sider, kommer Baz endelig tilbage til skolen, efter godt 6-8 uger så skal jeg også love for, at jeg priste mig lykkelig for at jeg ikke gav op. Spændingen og intensiteten stiger og handlingen tager fart. Simon fortæller Baz om besøget fra den anden side, som han tror var Baz' mor og Simon lover Baz at hjælpe ham med at finde ud af, hvem der stod bag hans mors død. Drengene bliver enige om at begrave stridsøksen for en stund, mens de arbejder sammen for at løse mysteriet, alt imens "The Humdrum" truer den magiske verden. Lidt ligesom Voldemort gør det i Harry Potter. Faktisk er der en del ligheder med Harry Potter i historien. Dog er der også rigtigt mange punkter hvor historierne slet ikke ligner hinanden. Man får en rigtig god blanding i bogen af noget velkendt og noget nyt.

Mens drengene og Simon's bedste ven Penelope arbejder på at finde spor i deres mysterium, vokser der følelser frem mellem de to drenge, som Simon på ingen måde havde regnet med han nogensinde skulle føle - for en dreng, i hvertfald. Baz derimod har kendt til hans følelser for Simon i flere år. Hans tilsyneladende håbløse forelskelse i Simon Snow "The worlds greatest mage". Baz, min dejlige lille Baz har aldrig troet at han skulle få mere af Simon, end at kunne se på ham når han sover, i deres værelse på skolen, men pludselig bryder han sammen efter et besøg på en vampyrbar og Simon's bedste løsning for at stoppe Baz fra at gøre noget dumt, er at kysse ham. Baz får pludselig et kys af den person han har ønsket allermest at blive kysset af, i hele verden og det bliver starten på noget fantastisk. Simon finder ud af at han har følelser for Baz, som har aldrig havde anerkendt som forelskelse eller kærlighed før.

Alt dette der sker mellem drengene, forbliver en hemmelighed indtil slutningen af bogen. I mellemtiden tilbringer Simon julen hos Baz og hans familie, og under et angreb fra the Humdrum, Indser Baz nogen banebrydende om skurken som stjæler magi i store mængder, for at efterlade tomme huller i den magiske atmosfære. Først vil Simon ikke tro ham, men efter han er nødt til at flygte fra Baz' hus til London hvor Penelope bor, og Baz senere opsøger dem for at bekræfte hans mistanker, overbevises Penelope og Simon til sidst. Dette bliver også grundlaget for at Simon kan tilintetgøre the Humdrum én gang for alle.

Men selvfølgelig har ingen helt nogensinde besejret skurken uden selv at måtte give et offer. Og Carry On er bestemt ikke nogen undtagelse. Simon ender uden magi, men med både drageagtige vinger OG hale. Til gengæld får han sin drømmefyr og en fremtid han aldrig tidligere havde turdet drømme om.

Jeg er fuldstændig blæst omkuld, af hvor skøn jeg synes Carry On var! Jeg er lykkelig over at jeg ikke gav op, selvom det tog lang tid før historien kom rigtigt igang. Selvom det var stramt at komme til den spændende del, må jeg indrømme at netop den del, alligevel trækker bogen så meget op, at jeg vil give den 4 hjerter.

Det tog mig lidt at komme til en konklusion over hvor mange hjerter den skulle have, for de første sider der var for mig virkelig dødsyge at komme igennem så jeg overvejede også, om det kun skulle have haft 3 hjerter. Men historien og dens karakterer (Specielt Baz, må jeg nok indrømme), er kravlet under mit skin og jeg kan alligevel ikke få mig selv til at give den mindre end de 4 hjerter.