Review - De dødes tid af Thomas Helle

Så blev det endelig min tur til at blive færdig med en bog jeg købte til Fantsy Festival i Esbjerg sidste år. Jeg har været i gang med den i lang tid, og det er på ingen måde fordi jeg ikke syntes den var spændende, men fordi jeg altid har gang i så mange bøger på én gang, hvilket er en utrolig dårlig vane.

Jeg kommer nok til at sammenligne 'De dødes tid' med Walking Dead et par gange, da den for mig minder meget om, selvom den har et helt andet udgangspunkt.
Det skal dog nævnes at jeg er meget stor fan af Walking Dead serien, så det er bestemt en kompliment fra min side af.

På det punkt den minder mest om Walking Dead, er antallet af personer i bogen. Jeg må indrømme at jeg i starten skrev noter til bogen, om hvilke personer vi havde med at gøre, da den skifter synsynkel i hvert eneste kapitel. Det forvirrede mig meget, og jeg var en smule bange for, at det var noget der ville fortsætte igennem hele bogen. Man vender sig dog meget hurtigt til det, da man får sorteret nogen fra (af den ene og anden grund, ermh) og nogen kun bliver nævnt, for at opbygge forståelsen af historien og hvorfor de her "levende døde" nu kan eksisterer i netop den verden, som bliver beskrevet i bogen. Så man får skåret ned til nogle specifikke personer, som man kan mærke bliver en af hovedpersonerne.

Det der på ingen måder minder om Walking Dead, er beskrivelsen af skabelsen af de levende døde. Helt fra starten af får man nogle beskrivelser af, hvordan det hele kan lade sig gøre, fra et perspektiv af nogle "natives" med en alternativ religion. Derefter får man forklaringen på hvad der har forårsaget det hele og hvordan det har spredt sig. Det er noget jeg virklig godt kan lide ved bogen. Det hele virker gennemtænkt ned til navn på virussen og detaljer om udbredelsen. Det er ikke bare noget der sker og ingen ved hvorfor. Point for det!

Hovedpersonerne inkludere blandt andet Chris Jensen. En gymnasielærer som er tidligere frømand. Han er enhver's ønske at møde, når "The zombie apocalypse" begynder.  Chris tager hurtigt ansvar for nogle mennesker han slet ikke kender og bliver hurtigt en form for leder for gruppen. Jeg gætter på det ligger i generne som tidligere soldat, som før har måtte kæmpe for sit liv.
Man kan vel godt sige at Finn Andersen er det stik modsatte, og så alligevel. Han er tidligere præst og på grund af ulykkelige omstændigheder, er han vagabond. Han er måske ikke en ledertype, men jeg tænker at andre ser på ham, som den præst han var. En præst er en man lytter til og som regel ikke en man diskuterer med. Han er et godt modspil til Chris, selvom de får samme rolle i deres gruppe. (Det skal dog siges, at jeg meget bedre kan lide Finn, end jeg kunne lide Father Gabriel i Walking Dead. Finn kan i det mindste finde ud af at passe på andre).

De mange forskellige karakterer giver et godt billede af den brede befolkning. De kommer fra helt forskellige vilkår, men bliver reduceret til det samme. Velstand har pludselig intet at sige, kun ren overlevelse. Det er faktisk spøjs at se den udvikling nogle af karaktererne gennemgår. For nogen af dem kan og vil ikke give slip på deres tidligere liv og hvem de var. Men deres tidligere attitude, kan betyde deres død i denne nye verden og folk er ikke så tolerante, når deres eget liv bliver bragt i fare af andre. Jeg må indrømme, at der var et par stykker jeg heppede på blev spist, netop på grund af denne manglende udvikling. Af og til fik jeg da også mit ønske opfyldt. Thomas leverede retfærdighed, hvis i spørger mig. Men set tænker jeg, at I selv må vurdere når i får bogen i hånden.
Den kan helt klart anbefales og kan være en god start, hvis man ikke har læst en bog med de såkaldte levende døde før.