Review - Caraval #2: Legendary af Stephanie Garber
I starten af året læste jeg Caraval. Jeg fik aldrig skrevet et review af den, og nu er jeg lige blevet færdig med Legendary. Derfor tænker jeg, at jeg nu skriver et review af Legendary mens jeg har den friskt i hukommelsen, og så tager vi lige et kort kig på Caraval nu vi alligevel er her. Bare så den ikke skal føle sig glemt. Sound good? Good.
Så inden vi springer helt ned i Legendary, så lad os få Caraval "af vejen". Jeg satte mig for at læse Caraval i slut-marts og jeg har da sjældent læst en bog så hurtigt. Om det er en god eller en dårlig ting, det er jo så hvordan man ser på det.
Jeg begyndte egentlig først på bogen fordi jeg synes den var utroligt smuk at se på, og fordi Kerri Maniscalco (Forfatteren til Stalking Jack the Ripper serien) talte så godt om den. Jeg er vild med Kerri's bøger, så det kunne jo nærmest ikke gå galt. Og det må man sige, at det gjorde det ikke. Gik galt altså. Jeg slugte bogen hurtigere end jeg gør med de fleste bøger, jeg forelskede mig i karaktererne og i selve konceptet af Caraval. Jeg elskede de mange hemmeligheder og hvordan man fandt sig selv siddende og gætte med på hvad der er sandt og hvad der ikke er. Så all in all, hvis jeg havde skrevet en faktisk anmeldelse af Caraval, så havde den fået alle de hjerter den kunne få.
Ultra kort kig på Caraval, done. Nu, lad os tale om Legendary, shall we? Jeg har faktisk haft Legendary til at stå på hylden i næsten en måned før jeg endelig tog mig sammen til at få den læst. Og der er ikke fordi jeg ikke ville, for holy **** hvor har jeg været desperat efter at komme igang. men alligevel har jeg strukket den langt før jeg begyndte, fordi jeg vidste at jeg endnu ikke har Finale på hylden, og derfor ville skulle vente når jeg blev færdig med Legendary, før jeg kunne læse slutningen på serien. Og jeg hader at vente. Jeg har stadig ikke Finale hjemme på hylden, men jeg kunne ikke vente længere. Så jeg gik igang og nu, et par dage senere, sidder jeg her ved tastaturet.
Jeg gik egentlig til bogen og læsningen med en forventning om at jeg ville hade Tella for at være en egoistisk øv, men jeg blev sandelig overrasket. Jeg kan ikke påstå at jeg er enig i alle hendes beslutninger, men alligevel forstår jeg godt hvor hun kommer fra, langt hen ad vejen. Jeg forstår hvorfor hun træffer de beslutninger hun nu engang gør og jeg forstår i princippet også godt hendes tankegang.
I første bog møder man desuden Dante, som jeg allerede fra start blev meget nysgerrig til. Man fik bestemt ikke nok at vide i første bog, men det tager ikke længe før man opdager at han kommer til at spille en stor rolle i Legendary, så snart man samler bogen op. Så bless mig og alle mine feels, for Dante talte til mig allerede fra start. Så mere om ham tak, trods jeg nok aldrig har skreget så meget af en karakter i en bog, som jeg har af ham.
Men skal vi tale om Dante, så er vi nok også nødt til at tale om Jacks. Mest fordi man vist godt kan argumentere for et trekantsdrama mellem Tella, Dante og Jacks, selvom det ikke lige er af den traditionelle type. Jeg må indrømme at trods jeg ville gå i en stor bue udenom folk som Jacks i det virkelige liv, så er der alligevel noget ved ham der gør, at jeg absolut elsker hans karakter. Han er så velskrevet en øv-type at jeg ikke kan lade være med at holde af ham som karakter. Selvom der ikke er nogen tvivl i mit hjerte, om hvem jeg ville vælge, hvis jeg var Tella.
Men nok om det. Lad os tale om selve historien. Selvfølgelig spoiler-free. Ligesom i første bog, foregår handlingen under et Caraval, istandsat af master Legend himself. Dette betyder at der er hemmeligheder, løgne og de lejlighedsvise sandheder der skal hittes rede i. Bogen er fyldt med detaljer og halve sandheder der leder til hele sandheder hvis man samler dem på den rette måde, og jeg er vild med det. Jeg elsker hvordan man kan sidde og gætte med på sidelinjen mens man læser og hvordan diverse afsløringer kan få en til at sidde tilbage med en følelse af "OH!!!! Det skulle jeg da have tænkt på!"
Generelt har Legendary bare så godt et sammenkog af diverse fantastiske elementer der gør, at jeg ikke kan andet end at elske den. Legendary (og Caraval) er uden tvivl noget af det bedste læsning jeg længe har sat med, og jeg er blæst fuldstændig bagover af, hvor gennemført det hele er. Kudos til Stephanie Garber for at have gjort det så godt.
Ganske få bøger og serier kan få mig til at sige, at den er bedre en bedre end Harry Potter. I hverfald i forhold til da jeg læste den serie første gang. Og Legendary (og Caraval, ikke at forglemme) er en af dem. Derfor vil jeg give 5/5 hjerter til Legendary.
Så har du endnu ikke læst Stephanie Garbers Caraval serie, så har jeg kun én ting at sige: Hvad venter du egentlig på? Jeg vil helt sikker anbefale både Caraval og efterfølgeren til alle og enhver jeg møder på min vej! Lad os håbe at Finale lever op til sine forgangere når min økonomi engang giver mig råderum til at jeg kan købe den.
Kommentarer
Send en kommentar