Fantasy Festival 2019

[Entré sponsoreret af Fantasy Festival]

Vi var super glade for at vi igen i går kunne komme med til Fantasy Festival i Esbjerg. Sidste år var vores første gang og vi anede ikke hvad vi gik ind til. Men vi blev kun positivt overrasket og vi har helt klart planer om at blive ved med at komme.

I år var mindst lige så fantastisk - hvis ikke bedre. Med det samme vi trådte ind af døren i år føltes det som om der var en del flere mennesker end sidste år, hvilket jo egentlig for os bare fremstår som et godt tegn. Hvilket det også var. Et godt tegn altså. Med det samme man trådte ind af døren blev man mødt af god stemning. En god stemning af den nørdede slags, med både elvere, magikere, smilende ansigter, glade mennesker og masser af hygge. Hvorend man kom hen var glæden og entusiasmen ikke at tage fejl af.

Og når vi siger glæde og entusiasme, så mener vi virkeligt glæde og entusiasme. Da vi ankom tog vi beslutningen om, at vi skulle hele vejen rundt og se det hele, før vi begyndte at bruge penge. For som mor altid har formanet; hvad nu hvis du finder noget andet længere henne, som du hellere vil have? Så vi gik rundt. Vi gik hele vejen rundt. Og det tog ikke bare syv lange, det tog også syv brede. (På den gode måde.) Og det gjorde det af den simple årsag, at hvorend man vendte sig hen, og hvorend man stoppede op på sin vej, så blev man mødt af åbensindede sælgere og forfattere der alle var klar på en snak. Som man gik der og blev mødt af smile og glade mennesker der alle havde fantasy-glæden til fælles, så kunne man da ikke andet end at blive i godt humør. Også selvom det tog sin tid at komme det hele igennem. Man må sige at vi ikke ville have været foruden de gode snakke, for at komme hurtigere rundt.

Vi må dog indrømme, at vores første tur rundt tog SÅ lang tid, at vi faktisk missede vores første oplæg, som vi havde planlagt at tage til. Det var vi super ærgrelige over, da vi kun kunne være der lørdag og ikke kunne tage revanche om søndagen. Det gav os dog mere tid til at gå rundt og få foretaget de fleste af vores indkøb, før vi skulle ind og hører Malene Sølvsten og Jeanette Varberg snakke om de famøse moselig og det at kontakte eksperter i forhold til sin skrivning, for at sikre at man har sine facts på plads.

Og når man nu var rundt og bruge penge, så var det da også med at få udnyttet chancen til at få signeret de bøger man nu engang købte. Og det gjorde vi jo så. Først og fremmest købte vi begge Sumpbaronens Rejse og fik den sødeste lille tegning og et af forfatterens hjemmelavede agern med, sammen med signeringen. Alt imens Helene stod og ledte efter det perfekte agern i sådan ca 45 år, gik jeg (Camilla) over på den anden side til forlaget facet, og stillede det meget presserende spørgsmål: Kommer der en Sjælevandrer 4, eller hvad? Trods den stakkels sælger der allerede havde fået spørgsmålet flere gange den dag, hverken kunne be- eller afkræfte hvad fremtiden bringer, så fik vi os da alligevel en hyggeligt snak. En snak der i sidste ende ledte til at vi begge deltog i receptionen for udgivelsen af bjergtaget 2 og at jeg trods økonomiens protester lod mig overtale til at købe både første og andet bind i serien, med løftet om en signering fra både forfatter OG sælger. Ja så blev man pludselig den eneste der havde sådan et eksemplar, og gud hvor fik vi moret os meget med det.

Ja, inde på selve biblioteket var det virkelig fantastisk igen i år. Men hvad så med udenfor? Udenfor var der lige så hyggeligt som det var indenfor, det tør vi gerne sige. Det første vi faktisk blev mødt med var lugten af bål og vi blev ret hurtigt enig i at det lugtede af spejder. Vi er begge gamle spejdere og har selv løbet rundt og lugtet af bål i sin tid, så det var helt hjemligt at gå rundt udenfor. Jeg (Helene) var også så heldige at støde på Krydderurtehaven igen! En sælger der har de mest fantastiske urter og salte. En sælger jeg har ledt efter i over et år, fordi jeg løb tør for middelaldersalt. Virkelig skrækkeligt! Hans produkter kan klart anbefales.

Og kan vi snakke om de nuttede ugler udenfor? Det var lidt svært at få et billede af dem, da de var meget opmærksom på en kæmpe schæferhund som lå i teltet ved siden af, men nøj hvor var de cute!

Alt i alt kan vi sige det var den lange køretur værd. Det er en hyggelig tur fra Viborg og Holstebro og siden til Esbjerg. Det er langt men hyggeligt og vi kunne helt klart godt finde på at gøre det til en tradition, ligesom vi allerede har vores årlige 5SOS koncerter. Så må vi håbe, at de to ting ikke ender med at være samme weekend i fremtiden!