Kreative blokader

Dagen efter jeg endelig har fået lidt gang i mit skrivning igen, sidder jeg nu ved computeren og besluttede mig for at skrive et lidt anderledes indlæg. Lad os tale om det, at være fanget i et slump. Jeg har været i både et læse-slump, et skrive-slump og et blogger-slump på det seneste, men jeg håber på at være ved at bryde fri af det nu.

Jeg har ikke skrevet et blogindlæg i evigheder, og det sidste jeg har skrevet har mildest talt ikke været min bedste performance. Jeg har ikke læst en bog siden august. og min skrivning? Ja det har stået stille endnu længere, fordi jeg kom til et sted, hvor jeg ikke kunne finde ud af hvordan jeg skulle skrive det, jeg gerne ville have til at ske. Okay, så jeg har arbejdet lidt på et lille sideprojekt til det univers hvor min historie foregår, men fire A4 sider skrevet på en måned eller mere, er ikke så fantastisk i forhold til min normale pace. så jeg har bestemt ikke været at the top of my game.

Men vi har alle prøvet det, har vi ikke? Det der med at det hele bare ikke lige glider så let som man kunne ønske sig? Det der med at selvom man virkeligt gerne vil, så kan man bare ikke tage sig sammen til at åbne en ny bog, en tom kladde til et blogindlæg, eller ens dokument med de mange ord der allerede er skrevet på ens skive-projekt. Eller et tomt dokument til et helt nyt projekt for den sags skyld. Det kan være noget så frustrerende, når man i virkeligheden bare gerne vil gøre noget.

Det er et limbo jeg efterhånden længe har været fanget i, og jeg har kunnet ønske mig mange gange at finde en magisk kur der kunne få det hele til at flaske sig igen. Men findes der overhovedet sådan en mirakelkur? Skal man tvinge sig selv igang for at få det til at køre igen, eller kvæler det kreativiteten? For mig er det et dilemma hver gang, fordi nogle gange kan det gøre godt for mig, at presse mig selv. Men andre gange får jeg bare endnu mindre lyst når jeg forsøger at tvinge mig selv.

Her begyndte jeg på et blog indlæg, men nåede ikke længere, da jeg blev forstyrret. Næsten en måned senere er jeg igen tilbage i forsøget på at færdiggøre indlægget og forhåbenlig lykkes det denne gang. Så da jeg startede, virkede det bestemt ikke for mig at presse mig selv. Til gengæld lagde jeg i aftes en plan for mig selv om hvad jeg skulle nå, hvor læsning var en af tingene, og da jeg faktisk fik mig sat, blev det alligvel til en 100 sider. 100 sider hvor jeg faktisk slet ikke havde lyst til at lægge bogen fra mig igen. Så her var presset faktisk en god ting for mig.

Er jeg den eneste der oplever dette? Hvornår oplever i det? Og hvad gør i for at overkomme det? Er det bare at vente det ud, eller er der et trick jeg ikke kender til? For i så fald, så vil jeg virkeligt gerne kende det. Jeg kan ikke lade være med at blive noget så frustreret over at være for lad når jeg falder ned i disse slumps. Men når alt kommer til alt, så er det vel rimeligt normalt? Det er det i hvertfald for mig. Desværre.