Review: Realm Breaker af Victroia Aveyard

Man bliver altid glad i låget, når en af ens ynglings forfattere endelig udgiver noget igen. Der gik alligevel omkring 3 år fra Victoria Aveyard blev færdig med hendes fantastiske serie Red Queen, til at vi endelig fik Realm Breaker i hånden. Hvor romance stod højt på tag-listen på Red Queen, går Aveyard en helt anden retning med Realm Breaker. 

I dette første bind af den nye trilogi, følger vi blandt andet Corayne an-Amarat, en piratdronnings datter, som lever et liv på land og har en drøm om at se hele verden. En drøm hun får opfyldt på en lidt kaotisk måde, må man da sige. Hun får pludselig hele verdens eksistens på sine skuldre, og hun drager ud sammen med en flok meget anderledes gruppe af forskellige personligheder. De skal sammen stoppe Taristan og hans voksende hær af uhyrlige skabninger, som vælter ud fra sprækker ind til andre verdner. 

Historien er meget verdensopbyggende og så alligevel? Jeg må indrømme at det er et kæmpe stort univers, som Victoria Aveyard formår at få kreeret, men jeg syntes på samme tid, at der er en del ting der står uklart og der derfor er mange ting jeg ikke forstår. Det kan sagtens være mig, som ikke har været opmærksom nok på nogle detaljer, men jeg havde svært ved at finde ud af, hvornår nogle af karaktererne handlede, som de gjorde og forklaringen af og til bare var "Nå men det gør de i den her verden", uden nogen videre forklaring. 

Aveyard fortæller også i denne video, at hun er meget inspireret af Ringenes Herre, hvilket er meget tydeligt. Det var også min første tanke, da der blev ved med at komme flere og flere karaktere til, som begyndte at følge vores hovedkarakter Corayne. Det betyder også der er en utrolig namedropping, da der i ringenes herre er 7 der skal følges ad og der derfor også er 7 karaktere der skal introduceres med hver deres baggrundshistorie og dertil tilhørende sidekarakterer. Jeg må indrømme at jeg til sidst holdt op med at lægge mærke til navnene, og begyndte først at lærer de 7 vigtigste karakteres navne, da det virkelig stod klart, at resten bare var nogle sidekarakterer, som man nok ikke kommer til at møde igen. 

Jeg ved jeg lyder lidt negativ, og det er jeg måske også i forhold til namedropping, men jeg nød virkelig opbygningen af historien og interaktionen i mellem karaktererne. Hvordan de alle sammen har meget forskellige baggrund og man aldrig helt ved, om man kan stole på dem. Der er tale om en pirats datter, en skattejægter, en gammel heks, en trofast væbner, en snigmorder, en småkriminel tidligere præst og en udødelig prins. 

Jeg har også en forventning om, at næste bog vil blive bedre, da vi er kommet ud over det meste worldbuildingen og den værste namedropping og derfor "bare" kan følge karakterne i deres videre rejse til at redde verdenen. 

Derfor har jeg valgt at give den 4 hjerter, da jeg glæder mig meget til at læse videre.