Review - Flammen & Bølgen #1: Den Røde Drage af Sidsel Sander Mittet
Da vi nåede dag to på årets Fantasy Festival, var der allerede brugt mange penge, men kunne mærke med mig selv, at lysten til at bruge flere penge hev i mig, og der var to bøger der havde fanget min interesse, men som endnu ikke var blevet tilføjet til samlingen. Flammen & Bølgen var den ene af de to, så naturligvis skulle den da også med mig hjem. Og med hjem, det kom den.
Allerede ved første øjekast havde jeg tænkt at jeg skulle have bogen, men det kunne jo godt vente når jeg også havde købt så mange andre bøger, men nej det kunne det ikke. Det kunne ikke vente, for da jeg faktisk besluttede mig for at købe den med det samme, voksede min interesse stødt. Jeg glædede mig til at komme hjem og læse, og jeg vidste nøjagtigt hvilken bog jeg skulle læse som den næste. Ja måske, måske ikke, overvejede man lidt med sig selv om man skulle vente med resten af den jeg allerede var igang med, for at starte på Flammen & Bølgen med det samme.
Så jeg endte ikke med, at skubbe bogen jeg var igang med til side. Til gengæld skyndte jeg mig igennem resten så jeg kunne komme igang med Flammen & Bølgen så hurtigt som muligt. Mest fordi jeg ved, at jeg aldrig bliver færdig med en bog hvis først jeg lægger den fra mig for at starte på noget andet. Men da jeg så kom igang med bogen, gik der ikke længe før jeg var hooked.
Først og fremmest havde bogen en helt særlig atmosfære, som jeg ikke har oplevet tidligere i bøger. Det var en atmosfære der sugede mig til sig i forundring og spænding på, hvad det mon kunne føre til. Det var noget anderledes, men det var uden tvivl anderledes på en spændende facon. Det gav mig lyst til at læse videre, hvergang jeg blev færdig med et kapitel. Man kan faktisk ligefrem kalde det en pageturner, for jeg blev bare ved, når jeg sad med den bog i hænderne.
Flammen & Bølgen læses fra to perspektiver. Vi ser verden fra "ghettorotten" Ignis' side, og vi ser verden gennem innovantaspiraten Khalils øjne. Det er en ting jeg personligt føler, der hurtigt kan blive forvirrende hvis ikke man som læser kan mærke hvornår man er i hovedet på hvem. Det synes jeg ikke der blev et problem her. Men hvorfor så bringe det på banen? Fordi jeg faktisk synes at det er en ting forfatteren Sidsel Sander Mittet har gjort ekstra godt, i forhold til hvad jeg tidligere har læst. Det er tydeligt at Sidsel kan noget helt specielt med sproget, og at hun er dygtig til at bruge det. Det skinner igennem når man læser både fra Ignis' og fra Khalils perspektiv, men det mest imponerende derved, er at man stadig mærker forskellen på de to. Sproget er godt og fyldigt, men alligevel helt deres eget. Det gør alle karaktererne, og ikke blot Ignis og Khalil, føles levende og afrundede i kanten.
Flammen & Bølgen er en bog der allerede fra start sætter to sider op imod hinanden, og som læser bliver man hurtigt draget ind i spørgsmålet om, hvad der egentlig foregår bag kulissen. Både i samfundet, men også med Khalils sind og Ignis' flammer. Det rejser en række spørgsmål som man længe kan gruble over. Skal man nu være lidt subjektiv, så var det for mig personligt svært ikke at have alle svarerne da bogen sluttede, og at jeg måtte gå længe uden svar på en del af mine spørgsmål mens jeg læste også. Det kan dog have noget med min nysgerrighed og min utålmodige ADHD-hjerne at gøre. For i virkeligtheden, hvis man i stedet ændrer vinkel og ser objektivt på det, så er det faktisk et godt værktøj for historien. Et værktøj som Sidsel formår at bruge lige så godt som hendes sprog. Det kan være en balancegang, at vurderer hvor meget man skal afsløre og hvornår. Det er en ting der er lykkedes rigtigt godt med Flammen & Bølgen. Spørgsmålene fanger læseren og de smuldrede brødkrummer af spor og clues man kan følge i historien gør at man ikke mister modet, hvis man som mig har lidt tendens til at tingene skal gå meget stærkt.
Ikke nok med, at bogen er spændede og velskrevet, men det tager også fat i nogle rigtigt vigtige emner. Emner som eksempeltvis klima, der for nogle kan være tungt og svært at sætte sig ind i. Den tager emnet op, og gør det både let fordøjeligt og samtidigt underholdende. Gennemskueligt men uden det bliver til en forelæsning om hvorfor vi skal passe på vores verden og klimaet. Så lige en ros med på vejen også, for at tage et emne jeg ikke normalt selv er særlig meget inde i, og servere det for mig på et smukt og dragende sølvfad.
Jeg glæder mig allerede på nuværende tidspunkt til at lære mere om Ignis, Khalil (eller bør man egentlig kalde ham noget andet? Det navn tror jeg vi holder igen med indtil anmeldelsen af bog to, så jeg ikke spoiler noget. Bare fordi jeg selv er typen der googler spoilers, betyder det ikke alt alle andre vil have dem.), Agni, Fia og resten af verden omkring dem. Jeg glæder mig til at høre hvad der foregår med Ignis og Khalil. Hvad der sker på broen og hvad overinnovant Heber er for en lømmel.
Okay, man må i en anmeldelse også gerne lige nævne det overfladiske, right? For det første har bogen et smukt omslag, siderne er tykke og dejlige at røre ved, selve omslaget føles fabelagtigt i hænderne. Jeg er sikker på det har et teknisk navn jeg ikke kender til, men får du chancen, så lad lige en finger eller en hånd glide over omslaget, så ved du hvad jeg mener. I bogen findes der små illustrationer af flammen og bølgens dråbe ved afsnittene og de giver bare lidt ekstra liv.
Nu vi er ved alt det æstetiske, skal det på falderebet også lige nævnes at det fungerer super godt, at der bruges en anden font når der tanketales i Khalils kapitler. Man er ikke i tvivl om hvornår samtalen foregår over det mentale net, og hvornår ordene tales med stemmebånd og læber og hele svineriet. Det er igen med til at gøre det fordøjeligt, selvom man sidder med en bog der finder sted i en dystopisk verden som det ellers godt kunne have været svært at sætte sig helt ind i.
Kommentarer
Send en kommentar