Review: Blodige Brikker af Thomas Helle

[Anmeldereksemplar]

For år tilbage havde vi her fra bloggen en casual samtale med forfatteren, Thomas Helle. Han stillede os et spørgsmål, som jeg siden den dag har gået og funderet over. Et spørgsmål som jeg flere gange har debatteret med mig selv om jeg skulle skrive et indlæg om, men som jeg aldrig rigtigt er kommet til endnu. Så nu hvor jeg har læst hans nyeste bog Blodige Brikker, tænkte jeg at det ville være synd ikke at benytte lejligheden og inddrage det her.

Thomas spurgte os, hvad det er, der gør en bog god. Hvad gør en god bog. Det har jeg spekuleret længe over, og naturligvis er der de gængse ting, som hvorvidt den er skrevet godt, om den er sammenhængelig, og alle de der ting. Men selv når alt det er i hus, er skal der stadig mere til, før jeg vil kalde en bog god. Så hvad gør en bog god? For mig er svaret faktisk ganske enkelt. Den skal få mig til at føle. Så med det i kikkerten, så lad os da dykke ned i Thomas' nyeste bog, Blodige Brikker!

Blodige Brikker er en krimi, der omhandler lejesoldaten Michael Frost og vejen der ledte ham til den skæbnesvangre nat der vendte hans tilværelse på hovedet og sendte ham på flugt fra både myndigheder og andre endnu farligere magter. Blodige Brikker følger, uden at afsløre for meget, Michael efter den nat der ændrede alt, mens brikkerne langsomt falder på plads i et forskruet puslespil af løgne, svig og bedrag. Det er en hæsblæsende rejse man bliver inviteret med på, når man åbner Blodige Brikker og for første gang hilser på Michael Frost.

Krimi er en genre vi ikke har dækket meget her på bloggen, men sandt at sige, kan jeg faktisk godt lide en krimi i ny og næ. Genren er ofte mørk og sætter en masse tanker og gætterier i gang om, hvordan det fulde billede mon faktisk ser ud, og Blodige Brikker skuffede bestemt ikke. Selv da man hen mod slutningen var sikker på, at man havde regnet det ud, lykkes det alligevel Thomas at snige mere end et plot twist ind, som jeg på ingen måde havde set komme. Trods disse afsløring (som jeg vil undlade at spoile) kom bag på mig, gav det for mig alligevel mening. Brikkerne var endelig faldet helt på plads og afslørede et billedet der forskubbede alt man troede man havde regnet ud igennem bogen. Disse sidste brikker som i øvrigt faldt lidt som en række slag i maven der tog pusten fra én.

Bogen er skrevet i et farverigt, fyldigt og beskrivende sprog, som fungerede godt til både at fremmale omgivelserne, men også til de aktion pakkede scener. Der var fart over feltet og selvom et beskrivende sprog ofte kan få handlingen til at føles langsommere, synes jeg på ingen måde det fyldige sprog blev en kæp i hjulet for den pacing en aktion scene fortjener. Thomas formår at skrive et velafbalanceret sprog, der har en klædelig balance for rejsen man læser mellem siderne i Blodige Brikker.

Sproget har desuden bidraget til, at belyse den research og viden der har udgjort det for en stor byggesten i fundamentet ved skrivning af en bog som denne. Det har fået det hele til at virke gennemført og gennemarbejdet, og som læser er det en ting der virkeligt kan få en bog til at virke levende og dragende.

Når alt det så er på plads, så er spørgsmålet; er Blodige Brikker en god bog? Får den mig til at føle? Sætter den gang i noget i mig? Mens jeg læste har jeg først og fremmest følt mig nysgerrig. Jeg har higet efter at vide mere, i en sådan grad at jeg flere gange har glemt at lægge bogen fra mig efter et kapitel, og bare fortsat. Jeg har følt mig taget ved næsen når jeg troede jeg vidste noget, som viste sig ikke at sagen. Jeg har følt mig vred over den behandling hovedpersonen har måttet udsættes for. Jeg har følt forundring og ikke mindst har jeg sat tilbage med en melankolsk følelse da jeg lukkede bogen efter sidste kapitel. Så med det i betragtning, kan jeg ikke sige andet, end at Blodige Brikker, helt bestemt er en god bog. Både på det tekniske og på det emotionelle plan!

Jeg beslutter mig som regel aldrig for antal hjerter en bog skal have, før jeg har skrevet min anmeldelse af den, da det giver mig tid og mulighed for at reflektere. Reflektere har jeg gjort og Blodige Brikker får på baggrund heraf 5 ud af 5 hjerter. Det er en rigtigt god bog.