Dewey's Readathon April 2017


Camilla:
Dewey's readathon, April 2017, er vel overstået. Både Helene og jeg deltog i begivenheden og begravede næserne i hver vores litterære univers for et døgns tid. Det er første gang for os begge, at vi deltager, og personligt vil jeg sige at det nok ikke bliver sidste gang!

Da klokken slog 14:00 igår lagde jeg min opgaveskrivning fra mig, satte mig til rette i sofaen med en kop te, og åbnede for bogen jeg havde tænkt at gå igang med. Jeg begyndte på Pæon Pavillonen, en bog jeg havde fundet i min mors bogreoler, der så spændende ud. Hvordan det så endte i læse i et andet oplæg.

Jeg må indrømme at jeg synes det var lidt en underlig følelse bare at sidde hele dagen og læse. Jeg har aldrig før sat så længe og læst ad en gang. Jeg plejer gerne at læse et par kapitler ad gangen når jeg lige har tid, men da det jo var lørdag, kunne jeg give mig selv tiden til bare at sidde og blive opslugt i bogens univers. Når jeg siger det var en underlig følelse, så mener jeg selvfølgelig at det var en dejlig følelse. Det var utroligt rart og afslappende bare at lade mig selv forsvinde ind i en anden verden og følge dens forløb, for et øjeblik at glemme min egen tilværelse og mine egne forpligtelser.

Dette betyder dog ikke at jeg slap helt og holdent for en dump følelse bagerst i mit sind, ved tanken om at jeg faktisk burde skrive på min eksamensopgave. Men hell, nogengange skal man fokusere på det man gerne vil i nuet, i stedet for hele tiden at tænke fremad på hvad man vil med sit liv. Og det gjorde jeg så! Skubbede den dårlige samvittighed endnu længere i baggrunden, læste videre og nød hvert et minut.

Omkring 13:15 idag vendte jeg tilbage til virkeligheden. I mellemtiden havde jeg sovet det meste af natten, ellers havde alt fokus været i min bog. Selvom jeg er en utroligt langsom læser blev jeg færdig med min bog inden de 24 timer var gået, og jeg kan ikke lade være med at være lidt stolt af mig selv. Okay, måske meget stolt. Men eftersom jeg havde forsømt alle andre pligter i huset mens de gamle var hjemmefra, måtte jeg glemme alt om at åbne en ny bog, og i stedet sørge for at få ordnet det sidste inden de kom hjem igen.

Jeg nåede at læse en hel bog, på 332 sider og jeg er stolt! Læs hvad jeg synes om bogen her!

Helene:
Jeg må indrømme at der gik lidt tid, før jeg egentlig gik i gang. Jeg valgte at bruge de første par timer på et kæmpe kræmmermarked 15 minutter fra hvor jeg bor, så jeg har lige så meget rygrad som en regnord.

Jeg er en pige med mange hobbyer, og jeg prøver at nå så meget som muligt i løbet af en weekend, så for mig var det også helt nyt, at sidde og læse en hel dag. Jeg er i gang med min hovedopgave i øjeblikket og de sidste mange uger har jeg næsten kun læst fagligt relevante bøger og min hjerne har kørt rundt i kampagne strategier, interessent analyser og branding, så det var rart at give slip på det hele og sætte mig 100% ind i nogle nye karakterers liv helt indtil deres "happy ending".

Jeg fik kun læst en enkel bog og knap startet på nr. 2. Bogen jeg blev færdig med var Aftalt Spil af Elle Kennedy, den første bog i Off-campus serien på 352 sider og jeg nåede at læse de første 20 sider af The Hammer of Thor af Rick Riordan. 'Aftalt spil' var en bog jeg havde hørt en masse gode om og når nu jeg alligevel nærmest bor på biblioteket i den her tid, kunne jeg lige så godt låne den, mens jeg var der. En ting der irritere mig lidt over at læse en bog i "one sitting" er, at når jeg læser en bog med "vertified book boyfrieds" (YA læsere ved hvad jeg snakker om *wink*), så føler jeg ikke jeg kan nå at nyde dem. Jeg elsker at læse en bog over lidt tid og falde mere og mere for de her fiktions fyre. It's like a drug! Men jeg har stadig bogen lidt tid endnu, så jeg kan altid gå tilbage og læse de mest romantiske scener igen!
(Anmeldelser kommer senere)

Jeg købte selvfølgelig lidt slik på markedet, som jeg kunne tage med hjem til min læsning + jeg havde sørget for at købe en ny pakke af min ynglings Earl Grey te med bergamot, som jeg dybest set er blevet små afhængig af. Jeg ved man siger man består af 60-70% vand, men det sidste døgn tror jeg, at jeg har været 60-70% te.
Lad os sige 70% te, 25% lakrids og 5% hindbær flødebolle.

Kommentarer