Review - London Shadows af J.L. Weaver

En lidt atypisk anmeldelse, da dette ikke er en bog jeg ejer som hverken e-bog eller fysisk bog, men forklaring følger!

Jeg er inde i en af mine perioder hvor jeg suger alt til mig, der har det mindste at gøre med det Victorianske London. Jeg både ser film, skriver, spiller computerspil og selvfølgelig læser bøger der foregår i det Victorianske London. I dette øjeblik sidder jeg endda og skriver til Soundtracket fra første sæson af Sherlock TV serien (på trods af det ikke er decideret victoriansk, men det giver god stemning!)
Men jeg har i denne sammenhæng været inde og finde en Book-list over YA bøger der foregår i det Victorianske London. Jeg fandt en liste på 100 BØGER! Ikke at jeg skal læse mig igennem dem alle, men de fleste af dem virker spændende og jeg ligger lige et link til listen HER.

En af de bøger jeg faldt over var 'London Shadows' af J. L. Weaver. Jeg fandt bogen på Book Depository til 105 kr, men da SU'en ikke rækker til at købe alle bøger i fysisk form, begyndte jeg at lede efter alternativer, da jeg også er indehaver af en e-bogslæser. Dog så jeg så at forfatteren er en Watty forfatter aka en der udgiver sine bøger på Wattpad, hvilket jeg selv er bruger af, og bogen er at finde HER, da den originalt var med i en konkurrence på siden og er senere blevet udgivet.

Bogen handler om en okkult verden som de rige "dyrker" i London i 1870erne. De betaler for at tage med clairvoyante (fake eller ej) for at se ånder. Sophie Penderry tror derimod ikke på det, men da hendes bror Jim forsvinder, opdager hun en hel ny verden af demoner, ånder og forhekselser.
På hendes tur på vej hen til hendes onkel, som er redaktør på et okkult magasin, støder hun ind i hendes brors gamle ven Alfred "Freddie" Westman, som af samme grund er på vej hen til hendes onkel. Det viser sig hurtigt at både Jim og Freddie er dybt involveret i det okkulte og Jim i den sammenhæng har bragt sig selv i vanskeligheder.

Bogen er engelsk og skrevet fra forskellige karakteres synsvinkel, mest fra Sophie og Freddies, men det fungerede ret godt, selvom jeg som regel ikke er meget for bøger hvor synsvinklen skifter konstant og uden varsel. Man var øjeblikkelig klar over hvis synsvinkel man ser historien fra.
Den er også skrevet i et "gammelt sprog" så den er tro til tiden den skal forstille at foregå i, på samme tid er den nem at læse, selv for en der ikke er ekspert i engelsk.
Humoren i den er også fænomenal og jeg elsker Sophies stædighed og hendes klassiske "pige der bryder de sociale normer" attitude.
Freddie, eller Mr Westman som han også kaldes, er næsten lige så stædig som Sophie, men bukker under for hendes viden og charme gang på gang. På samme tid er han virkelig badass og kan sagtens håndtere en demon eller to.

Et af mine ynglings sjove indfald er Freddies Tjener Blinks. Han har altid en kommentar til det hele og er lidt snusket. Der bliver set skævt til hans huller i sokkerne mere end én gang, men han er virkelig god som dagen er lang og han er yderst brugbar i mange situationer!

Jeg har valgt at give bogen 5 ud af 5 hjerter, da den er lige mig! Jeg elsker handlingen, karakterene, tiden den foregår i og mit nye ship *wink wink*. Jeg er helt klar på at læse den næste af bøgerne, som også er at finde på forfatterens Wattpad account.  Glæder mig til at få mere at vide om hvem "The London Shadows" egentlig er.

Kommentarer