Harry Potters 20 års Jubilæum

Så kom dagen hvor vi endelig kan fejre at udgivelsen for Harry Potter skete for præcis 20 år siden!
JK Rowlings magiske verden har røre og påvirket mange mennesker, og ikke mindst os. Vi er som mange andre vokset op med bøgerne og derfor vil vi sætte et par ord på, hvad bøgerne og universet har betydet for os.

Jeg har efterhånden været fan i rigtig mange år. Min mor har helt fra først bog læst dem højt for mig i de sene nattetimer. Efterhånden har jeg selv læst dem, genlæst dem og hørt dem som lydbog mens jeg har arbejdet og man kan slet ikke blive træt af dem. Karakterene er ligesom gamle venner man genser hver gang.
Jeg har brugt bøgerne og ikke mindst det magiske univers som en form for flugt fra hverdagen, specielt igennem de år i folkeskolen, hvor jeg havde det rigtig skidt. Jeg har brugt mange frikvarterer sammen med bøgerne og ikke mindst fan fictions, da jeg blev lidt ældre.
Merchandise er noget man aldrig kan få for lidt af, og jeg har efterhånden også fået mig noget af en samling. Har efterhånden også noget af en garderobe af forskellige Hogwarts og Slytherin bluser, da jeg ikke er bleg for at vise lidt housepride i det daglige.
Alt dette har jeg samlet på mange af mine rejser. Har besøgt London en del gange efterhånden og er altid forbi både Platform 9 3/4 og Forbidden Planet, som er fyldt til randen med gode sager. Men jeg har også besøgt Warner Bro. Studio Tour London, hvor jeg fik lov til at ride på kost med green screen, så det føltes som om man jager det gyldne lyn hen over det fantastiske landskab omkring Hogwarts (Det første billede) og da jeg studerede i Florida, var jeg så heldig at besøge Universal Studios hvor jeg brød fuldstændig sammen af glæde.

Historien var egentlig at jeg ledte efter Diagonalstrædet og fandt indgangen til Hogwarts ekspressen i stedet. Her stod en rar gammel mand, som spurgte om vi havde været i Diagonalstrædet, for den skulle man se, før man tog med toget til Hogwarts og Hogsmeade. Han viste os så vejen dertil og ligesom det er beskrevet i bogen, før man igennem en mur der ser ud af ingenting og PUF var man blevet kastet ind i den magiske verden. Jeg begyndte at stortude da jeg så det hele, da det var alt jeg nogenside havde drømt om. Jeg stillede mig pænt ind til siden mens jeg blev færdig med at vræle, mens jeg tog det hele til mig. Alle de velkendte butikker var der, med masser af liv i vinduerne. Folk gik rundt med græskar juice og tryllestave i hænderne og nede for enden af gaden var Gringotts med en stor Ukrainsk Jernmave siddende på tager som spyede ild.
I Hogwarts ekspressen kører i mellem de to parker og var vinduerne dekoreret med skærme, så det lignede Irsk landskab man passerede og man kan langsomt se Hogwarts i det fjerne og høre Hagrid kalde på de tilkommende. I den næste park er Hogsmeade sneklædt (på trods af varmen i Florida) og i baggrunden står Hogwarts stor og prangende. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg vidste ikke jeg kunne blive større fan af Harry Potter universet, men jeg tog fejl. Min hjerte voksede 10 størrelser for Harry Potter, den dag jeg var i Universal Studios. Rowling lyver ikke, når hun kalder Hogwarts for et andet hjem. Det er efterhånden så velkendt og varmende.
Nu vil jeg sætte mig til at lytte til Hedwigs tema og prøve at lade være med at græde.

Tillykke med "fødselsdagen" Harry Potter!