Review - Love Letters to the Dead af Ava Dellaira

For lidt tid siden lavede jeg et indlæg og de bøger jeg havde valgt at tage med mig på ferie og den første af disse jeg læste blev Love Letter to the Dead af Ava Dellaira. Denne bog var et spontant køb på en af mine turer i Target, mens jeg studerede i Florida. Jeg blevet draget af forsiden (og de 20% rabat lol).

Vi følger Laurel som kort forinden har mistet sin søster. Søsterens død er et mysterium igennem en del af bogen, da Laurel ikke selv vil indse hvad der egentlig skete. Det eneste man ved er at hun faldt ned fra en bro. Jeg byggede flere forskellige teorier igennem bogen hvordan hun mon var faldet ud fra en bro, om der var nogen der skubbede hende, var hun dumdristig eller hoppede hun selv. Der kommer flere og flere detaljer igennem bogen om hvad der skete, hvilket egentlig irriterede mig lidt først, da jeg vildt gerne ville vide det fra starten af, men meningen med at det kommer i små bider, er egentlig at hovedpersonen Laurel ikke selv vil indse hvad der egentlig er sket.

Bogen er skrevet i en meget speciel stil. Hele vejen igennem er den skrevet i breve til kendte mennesker. Det starter som et skole projekt Laurel bliver bedt om at lave. De skulle skrive til en kendt død person og hun vælger at skrive til hende søsters store idol Kurt Cobain. Det udvikler sig til en masse andre afdøde kendisser i løbet af bogen. Jeg har lidt blandede meninger om måden den er skrevet på. Det er helst sikkert interessent, men personlig kan jeg bedst lide bøger med en masse dialog i, da jeg føler at spændingen og det der virkelig rykker handlingen, er dialogen. Men når hele bogen er skrevet i breve, er der ikke lige så meget dialog som jeg gerne vil have der er. Jeg følte det gjorde bogen lidt tung til tider.

For at sige det kort og lige ud, så irritere Laurel mig lidt. SPOILERS!!! Bevars, hun har mistet sin søster på tragisk vis og det er hårdt for hende, men hun er den værste form for medløber. Hun ser alt for meget op til hendes søster som var "en af de seje" og gik i noget udfordrende tøj osv. Hun vælger at lave helt om på sig selv, for at få venner og for at få folk til at kunne lide hende. Hun begynder at ryge og drikke og skabe sig åndsvagt. For det var noget hendes søster gjorde og i Laurel's øjne var hendes søster perfekt. Hvis der er noget der kan gøre mig vred, så er det medløbere der ikke tør være sig selv, fordi de vil passe ind hos nogle bestemte mennesker. Det var rigtig hårdt at læse!

Den eneste person jeg egentlig kunne lide 100% og var på et tidspunkt den eneste med en smule fornuft i hovedet, var Sky. En mystisk fyr der vandre rundt på skolen. Alle ved hvem han er, men han er egentlig ikke rigtig venner med nogen. Han er speciel og helt sin egen. Der er nogle gange hvor Laurel begynder at skabe sig som hende søster, hvor Sky er den eneste, som kan få hende tilbage på jorden igen og opføre sig som sig selv igen.

Jeg har valgt at give bogen 3 ud af 5 hjerter, da historien egentlig var god, men min irritation over hovedpersonen og manglede dialog, fik karakteren trukket ned.