Review - Stalking Jack the Ripper af Kerri Maniscalco


Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker den her bog! - En god måde at starte på, ik?
Men det er ikke løgn. Det er ved at være noget tid siden jeg har læst den, men jeg går tit tilbage og åbner bogen, for at lede efter mine ynglings steder i bogen eller bare beundre forsiden. Hvis jeg ikke sad med den anden bog i serien i hånden lige nu, ville jeg være 100% sikker på, at det er og bliver den bedste bog jeg har læst i år.


Bogen foregår i år 1888 i det Victorianske London. Hvis nogen er lige så interesseret i det Victorianske London som jeg er, vil jeg væde med at i kende til året 1888; nemlig året hvor Jack The Ripper hærgede Whitechapel bydelen i London.
Vi følger Audrey Rose Wadsworth, som er datter af en lord. Hun lever det meste af hendes liv indenfor deres hus 4 vægge, da hendes mor engang døde af en frygtelig sygdom og hendes far dermed vil beskytte hende for alt udenfor, som kan være smitsomt.
Dog har hun en tendens til at løbe hjemmefra eller finde undskyldninger for at komme hjemmefra, for at tage hen til hendes onkel, som arbejder som retsmediciner og underviser i faget. Hun bruger bogstaveligtalt hendes meget sparsomme frihed, på at spratte mennesker op.

Det er dog ikke velset at en kvinde arbejder indenfor dette fag, så for at være med til de lektioner hendes onkel giver, er hun klædt ud som en dreng. Forklædningen narre dog ikke Thomas Cresswell, en af hendes onkels studerende, som er mindst lige så irriterende klog og observant, som vi kender Sherlock Holmes (fra BBC serien).

Men da der endda ruller det ene lig ind efter det andet, eftersigende dræbt af samme morder, begynder Audrey Rose sin egen efterforskning sammen med den irriterende men charmerende Thomas, for at finde ud af hvem Jack The Ripper er.

Uden at spoile noget, så er det praktisk talt umuligt at gætte sig til hvem Jack The Ripper er. Men jeg er ret imponeret over hvor historisk detaljeret den her. Alle datoerne er rigtige, ofrenes identitet, måden de blev dræbt og hvor de blev fundet.
Sproget i bogen er meget autentisk i forhold til tiden, som den skal forstille at foregå i. Det gjorde den også en smule vanskelig at læse, for en der ikke kender de mange engelsk ord for de forskellige organer og udstyr man brugte som retsmediciner på det tidspunkt. Bogen er desværre ikke oversat til dansk, men der er ikke noget som en ordbog ikke kan hjælpe med!

Audrey Rose er det man kan kalde en hardcore feminist. Hele vejen igennem bogen, kæmper hun for, at kvinder bliver anerkendt som ligeværdi med mændene. Hun beviser gang på gang at hun ikke er sart og kan klare alt en mand også kan. Hun er virkelig en stærk karakter og hendes meninger skære igennem, så hun også får tilhængere, på trods af at de fleste stadig ser skævt til hendes blodige forklæde.
Jeg vil egentlig gerne skrive om Thomas Cresswell, fordi... oh dear, jeg vil kunne skrive en masse om ham. Men hvis man holder af Sherlock Holmes, så tilføj lidt ekstra charme og kække bemærkninger; så har du Thomas. Men ud over det, syntes jeg selv i skal opleve ham. Man kan ikke andet end at holde af ham!! En ægte book-boyfriend, uden egentlig at være en boyfriend. Det var jo ikke en status der blev brugt i 1888.

Jeg har valgt at give bogen 5 hjerter ud af 5, da jeg har fået endnu en ynglings bog og jeg ønskede den var mindst dobbelt så lang! Fantastisk bog af Kerri Maniscalco! Hun har fået en kæmpe fan!

Kommentarer