Camp NaNoWriMo - Juli 2018

Så er det igen tid til at åbne et word dokument, lave en kop te eller finde et glas vin, for Campen er startet og vi er med i år!
Det er længe siden nogen af os overhovedet har sat os ned og skrevet, hvilket er alt for galt, for vi er begge vilde med at skrive.

Helene:
For mig personligt har det været tiden der manglede, da jeg endelig er startet på arbejde, som jeg pendler frem og tilbage til hver dag og roen som har været ikke eksisterende. Jeg havde sidste år en roommate og jeg følte det var uforskammet at tage skyklapperne på og sætter mig i et hjørne i flere timer, selvom vi var i samme rum.

Jeg må indrømme at motivationen også har været langt henne at hente og jeg har gået og slået mig selv i hovedet med, at jeg ikke måtte begynde på noget nyt, før jeg var færdig med den historie jeg var i gang med. Det har så også resulteret i, at jeg har skrevet på den samme historie i 2 år.

Det er i dag den 10. dag i Camp NaNoWriMo og det går virkelig godt! Det har virkelig hjulpet for mig, at jeg er i cabin med to gamle veninder som begge er voldsomt motiveret og på en måde kan holde en lidt i ørene, så man engang i mellem sætter sig ned og skriver uden stop. Det har resulteret i, at jeg er blevet færdig med den historie jeg har arbejdet på i to år og påbegyndt en ny, som jeg allerede føler mig rimlig stolt over. At folk på diverse sider som Wattpad og tumblr er begyndt at spørge mig om en toer af min fornyligt afsluttede historie er så en anden ting. Den har hængt mig langt ud af halsen, da alt var planlagt ned til den mindste detalje og jeg havde "spillet" slutningen i mit hoved mindst 100 gange, selvom det ikke var skrevet ned. Den er afsluttet nu for alvor, men jeg er voldsomt glad for at folk faktisk gad læse den.

Det har også givet mig modet til at fortsætte med at skrive på engelsk. Jeg er ikke den mest fantasiske writer og mit engelsk er heller ikke til en suveræn 12'er hele tiden. Men jeg føler jeg udvikler mig ved at blive ved med at prøve og derfor er Camp NaNoWriMo også en stor hjælp for mig.

Camilla:
Åh ja. Endelig tilbage på skrivebænken. Jeg må nok indrømme blankt, at jeg ikke har sat mig og fået skrevet de sidste mange år, for det ikke skal være løgn. Først fordi jeg blev ramt af et massivt writers block, da jeg ved et uheld kom til at slette 5 sider af den bog jeg var igang med at skrive. Jeg blev så frustreret, at jeg bare ikke kunne samle mig om det igen; selv hvis jeg åbnede dokumentet, sad jeg bare og gloede på det med tårer i øjnene. Siden endte jeg i et toxic forhold, hvor min partner mildest talt sugede alt kreativitet ud af mig, og jeg havde ikke psyken til at stå imod eller til at rejse mig da jeg kom ud af forholdet.

Nu er jeg dog tilbage og jeg føler mig i topform. Jeg startede egentlig ud med en magisk lille prolog som egentlig ikke skulle være blevet til noget, men en gammel veninde fik mig skubbet igang, da hun var enormt nysgerrig efter at se hvad det kunne blive til. Jeg har bare igen haft svært ved at finde motivationen. Men nu. Nu er den ved at være der!

Da vi begge besluttede at deltage i campen i år, sammen med vores fælles barndomsveninde, blev der sat skub i det hele. Jeg er ikke den hurtigste skriver, men jeg er endelig kommet igang og jeg føler selv at det jeg har gang i nu, er det bedste jeg nogensinde har skrevet, trods min lange skrivepause.

At have cabinmates i campen der spørger en dagligt om man har lyst til at skrive, er super motiverende. Og selvom man nogle dage ikke har særlig meget energi, så får det alligevel en igang og man kommer ind i et rigtigt godt mindset omkring det hele. Jeg er i hvertfald i skrivende stund på 13. dagen glad for jeg valgte at deltage. Det har sparket liv i min gamle gnist for at skrive og det har givet mig rig mulighed for også at diskutere min historie og min skrivestil med andre; og det er virkelig skønt.

Hep to tre. Sidder du med en lille forfatter inden i dig, men ved ikke om du skal tage del i (Camp) NaNoWriMo, eller har svært ved at komme igang? Så kan jeg vitterligt ikke andet end anbefale at tage del i campen. Det er hyggeligt, det er kreativt, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv længe. Det er også hårdt og udfordrende. Men det er det hele værd.

Kommentarer