Foredrag med Sebastien De Castell - Fantasy Festival 2018
(Reklame/Sponsor - billetter modtaget fra Fantasy Festival Esbjerg)
Derfor købte vi også biletter til hans foredrag i god tid, for at være sikker på vi kunne komme ind og se ham lørdag.
Selvom vi var ved at fare vild, fandt vi Alkymistens Tårnværelse, hvor han allerede befandt sig. Vi blev en smule overrasket over at han bare sad der og snakkede med folk allerede. Vi havde set ham som den her berømte forfatter der først ville komme ind fra sidelinjen, så snart hans navn blev kaldt. Men her sad han og snakkede med forreste række, som om han ikke var en berømt forfatter, men en bognørd ligesom resten af os. Det var på en ellers anden måde mega fedt at han er så langt nede på jorden, på trods af at han er en international forfatter, som er rejst hele vejen til lille Danmark for at holde fordrag og møde os! Endnu engang må man indrømme at man bliver en lille smule overrasket over, hvor langt nede på jorden alle forfatterne er.
De Castell var så venlig at introducere hende, som skulle introducere ham, hvilket fik det hele startet ud med et godt grin. Projekteren ville heller ikke helt som han ville, så mens de blive fikset, jokede han noget mere. Blandt andet kom han ind på hvor heldige vi var, at han ikke skulle udføre en strip tease, mens vi ventede.
Da der rigtig kom gang i det hele, læste han hele første kapitel af Spellslinger højt, hvilket var virkelig fedt. Der er et eller andet unikt over at hører en forfatter læse en bog højt sådan som han/hun har tænkt, at den skal lyde. For så kan man læse den senere med forfatterens egen stemme i tankerne, hvilket giver en god oplevelse af en bog.
Med et stort slide-show på skærmen bag ham, fortalte han om hvordan han er blevet til den forfatter han er i dag, hvordan han får sine ideer og hvad fantasy genren er for ham. Han snakkede blandt andet om, hvordan han i sin opvækst manglede en karakter at kunne relatere til; en karakter som ikke var "the choosen one", for det var langt fra hvad han selv oplevede, da han voksede op. Han var faktisk det stik modsatte, og han var faktisk godt voksen, før han fandt det han var rigtig god til. I sin opvækst var han bare en middelmådig dreng, som ikke havde nogle specielle talenter, hvis man spørger ham selv.
En anden sjov historie, som han fortalte, var hvordan kan kom på egernkatten til Spellslinger. For i startet var bogen skrevet med karakterer Reichis som en vaskebjørn, men så skete der det året før året før bogens udgivelse, at Guardians of the Galaxy kom i biograferne, og siden bad hans publisher ham om at skrive ham om til et andet dyr. De var en masse forskellige dyr igennem, fx los, rød panda, ulv osv. Men intet passede rigtigt ind. Den stakkels kunstner der skulle lave forsiden af bogen, blev også så dybt frustreret over at skulle lave forsiden om, hver gang de kom i tanke om et nyt dyr, at han ønskede at blive fyret. Det ville publisheren dog ikke gå med til. Men som sidste desperate forsøg på at blive fyret, lavede kunstneren en vildt grim tegning af den her egernkat, hvilket spillede ud til hans fordel, og han fik sparket. De Castell viste os igennem historien alle billederne som kunstneren havde lavet og det var virkelig sjovt. En af mine personlige ynglings øjeblikke var hans slide der viste billedet af en vaskebjørn med et stort rødt kryds over og teksten "NO RACOONS!".
Til sidst kunne der stilles spørgsmål, hvortil der, udover spørgsmål til Spellslinger serien, blev spurgt, hvor han så egentlig fik ideerne fra. Hans svar, der jo egentlig er ganskebrugbart for folk der også selv går rundt med en lille forfatterspirer inde i maven, var at han gjorde rigtig stor brug af erfaringer fra hans eget liv, og de oplevelser han har haft, samtidig med han også oftest egentlig bare har essensen af en historie, før han går igang med at skrive. Han har ikke hele plottet klart før han begynder at skrive. Han kender essensen og han har en slutning. Og så er det jo ellers bare at bevæge sig mod den slutning.
Slutteligt vil vi gerne fremhæve det lille råd han kom med, under sit oplæg. Det er ganske simpelt, men det gik alligevel rent ind. I alt sin enkelthed sagde han: "Skriv en bog. Men gør det ikke for andre; skriv ikke det du tror de vil høre. Skriv en bog for dig. Skriv en bog, fordi du har en historie at fortælle, og skriv en bog, fordi det kommer til at ændre dig som menneske." -Det er noget der ramte lige ind i sjælen. Vi skriver begge to meget og vi må nok give ham ret i, at det gør noget ved én. Det er noget helt unikt. Så til ære for De Castell, vil vi give samme råd her: "Skriv en bog."
Kommentarer
Send en kommentar