Review - Sagaen om Isfolket #1: Troldbunden af Margit Sandemo

Mine damer, og mine ikke-damer. Vi er samlet her idag, for at anmelde første bog i en serie, som jeg helt og holdent forfalden til. En serie, der kaldes Sagaen om isfolket. En bog, der kaldes Troldbunden. Et navn der er meget passende og sigende, men det vil jeg først dykke ned i lidt senere.

Denne serie, på 47 bind, læste jeg første gang for flere år siden, endda før jeg flyttede hjemmefra første gang. Jeg husker ikke nøjagtigt hvorfor min mor begyndte at købe og læse dem, men jeg husker at hun sagde til mig, at hun var sikker på jeg ville synes de var gode. Jeg lod mig hurtigt overtale, da bøgerne om ikke andet er forholdsvist korte og let-læselige. Dengang nåede jeg igennem alle 47 bind, og nu er jeg på den igen. Jeg vil stille og roligt arbejde mig igennem serien, og forhåbentlig fortsætte med at anmelde dem alle sammen her på bloggen.
Lad os lige først og fremmest runde titlen. Troldbunden. Sjældent har jeg da oplevet så passende en titel. Både fordi jeg som læser var spellbound da jeg først begyndte at læse. Både første og anden gange. Men også fordi vores absolutte hovedperson fra point zero troldbindes i forelskelse af den troldske men dog fortryllende Tengel af Isfolket, på den forunderlige nat hvor det hele begyndte. Silje, vores kære hovedperson er smidt på porten i hendes barndomshjem, efter hendes familie er døde af pest. Hun vandre alene i de lige så pestramte gader som det hjem hun nu har lagt bag sig. Her finder hun en lille pige, grædende over sin mors døde krop, som hun tager med sig, i et desperat forsøg på et gøre hendes sidste dage mere værdige, da Silje formoder at pigen også er ramt af pest, som den døde mor. Hun møder Charlotte Meiden en ulykkelig kvinde, der har været ude på et yderst hemmeligt erinde. Hun finder et spædbarn, så ungt at det end ikke har fået klippet navlestrengen, i skoven udenfor Trondheim; Et spædbarn sat ud for at dø.

Da Silje møder den dæmoniske Tengel i natten, da hun sammen med børnene har søgt mod ligbålet i jagten på varme, bedes hun rede endnu et liv. Livet på den vidunderligt smukke Heming Fogeddræber. Efter at have udført opgaven med hjælp fra både børnene og den besynderlige styrke hun følte fylde hende, gennem Tengels blik, vendes hendes liv på hovedet. Som tak får hun husly hos den søde kirkemaler Hr. Benedikt. Her lever Silje for en stund en fredelig tilværelse, trods hun aldrig rigtigt slipper Tengel i tankerne. Han kommer hende under flere lejligheder til undsætning, men ellers ånder alt fred og ro.

Lige indtil der sættes skub i tingene igen; Silje meldes som heks for at være set ridende sammen med Tengel af Isfolket, et folkeslag der siges at bestå af udelukkende hekse og troldmænd. Hun må derfor flygte med Tengel til Isfolkets dal, da det ses som den eneste udvej på hende, hvis hun skulle undgå at ende på bålet.

Herefter udvikler Siljes forelskelse og ligeledes Tengels følelser hende. Tengel har dog svoret hele hans liv, at han aldrig skal ligge med en kvinde, da han selv tog livet af hans egen mor i barselssengen, og ikke ønsker det skal ske for nogen anden kvinde. Desuden ønsker han ikke at videregive den onde arv der løber i Isfolkets åre, som han selv kæmper bravt for at undertrykke og udelukkende bruge i det godes navn.

Mens han kæmper en indre kamp mellem hans følelser og hans fornuft, har Silje lagt andre planer. Men hvad de planer går ud på, må i læse for jer selv, hvis i vil vide mere. Jeg kunne tale om bogen for evigt og jeg har tydeligvist svært ved at holde igen. Men det er for mig et vidne om hvor god og fangende bogen egentlig var for mig.

Jeg har nu "arvet" hele serien af min mor, da hun mente de fyldte for meget, hjemme i hendes bogreoler. Ja det skulle hun ikke sige to gange, for nu bor de hos mig, og her gør de i hvertfald glæde. As per writing this, har jeg allerede læst de første to, fordi jeg ikke kunne stoppe længe nok til at skrive min anmeldelse af denne, før jeg måtte læse den næste. Så forvent en anmeldelse af bog nr. 2 som opfølger meget snart!

Skulle man ønske sig at læse lang men dog absolut vidunderlig saga, med hæsblæsende eventyr, magiske vidundere og romantiske intriger, med et hint af kærlighed i en helt anden form af ordet, fra tilbage i 1500 tallet og frem til 1900 tallet, så vil jeg varm anbefale at starte på Sagaen om Isfolket.

Den første bog er en rigtig vidunderlig start på et fortryllende eventyr som vitterligt kun bliver bedre i løbet af serien. Og netop derfor, fordi den bliver bedre, men stadig er absolut fantastisk, er jeg nødt til at nøjes med at give den 3 ud af 5 hjerter. (Dette på en seperat skala, udelukkende for denne serie. En skala vi vil kalde for "Isfolk Skalaen" i fremtiden; dette fordi jeg elsker serien så højt og fordi der er så mange bøger i den, at det giver god mening at bedømme den seperat fra andre bøger. En 3'er på denne skala eksempelvist, er ikke tilnærmelsesvis samme niveau, som en 3'er på vores normale skala.)

Dette selvom jeg ville ønske jeg kunne give den 5 hjerter. Men skulle jeg gøre det, ville der ikke være flere at give af, når historien bliver endnu mere spændende og spækket med magi og aktion.