En heldig bogorms julegaver!


God jul til alle derude! Håber i havde det godt og fik en masse god mad og drikke. Og selvfølgelig, et par gaver under træet!
Jeg selv var heldig på i hvert fald et af de punkter og kunne tilføje ikke mindre end 8 bøger til samlingen! Alle sammen nogen på min ønskeliste, så ingen spontant handlinger.
(At jeg så har haft allergi chok efter julmaden og ikke har kunne spise siden, er så en anden snak, øv)

London Road af Samantha Young
De fleste bøger jeg læser er efterhånden på engelsk, men mine bedsteforældre er ikke så teknisk begavede i forhold til at købe gaver. Jeg skulle derfor finde noget at ønske mig, som kan købes i en boghandel i den by de bor i. Heldigvis er der et par serier, som jeg er begyndt på, på dansk.
Dublin Street er en af disse. Var helt vildt med den første bog. En rigtig New Adult bog med masser af sass og to meget forskellige mennesker der møder hinanden. Jeg har længe ville læse fortsættelsen af Dublin Street, selvom de sagtens kan læses som Stand-alones, da det er et nyt par i hver bog.
Håber toeren kan leve op til mine forventninger! Den første var i hvert fald god og kan anbefales!

Assassin's Creed De sidste efterkommere 2 - Khanens Grav
Skriv nørd i panden på mig, gider du? Jeg er VILD med Assassin's Creed. Det er et af mine go-to video games, når jeg mangler noget at tage mig til. De har en fantastisk handling og er ofte vildt gennemførte rent historisk. Alle spillene er skrevet som bøger også, men er i min optik, skrevet i et virkelig kedeligt sprog. Så jeg er ret glad for denne spin-off serie, som ikke er baseret på et af computerspillene, men blot foregår i samme univers (og er skrevet af en anden forfatter). Jeg mindes at nogle af de personer man spiller, bliver nævnt i den første af bøgerne om de sidste efterkommere, men man behøver ikke have spillet samtlige spil, for at kunne følge med i disse bøger.
De fungere vel lidt som en slags forhistorie til, hvordan hele universet fungere og hvorfor kampen mellem Snigmorderne og Tempelridderne startede.

Fawkes af Nadine Brandes
Jeg ved ikke 100% hvad jeg forventer af denne bog. Jeg er blevet fortryllet af forsiden og navnet og tænkte med det samme "MUST READ". Historienørden i mig har tiks og teenageren i mig skriger, fordi goodreads lover mig fantasy. Jeg elsker en kombination af historie og fiktion. Det er på den ene side super lærerigt og på den anden side mega underholdende. Et review vil 100% komme, så snart den her er læst!!

The Dark Prophecy af Rick Riordan
Man går aldrig galt i byen med gamle onkel Rick. Jeg har efterhånden kværnet en del af hans bøger, og det gætter jeg på at mange af jer andre også har. Man bliver seriøst aldrig træt af hans humoristiske vinkel på de forskellige mytologier. Selvom Apollo serien ikke kan slå Kane Arkiverne (i hvert fald ikke endnu), så skal den bestemt læses færdig og nydes lige så meget! Jeg er spændt på hvad han har af udfordringer til den stakkels menneskelige Apollo.

How to be a Victorian af Ruth Goodman
Dette var en af de bøger jeg nærmest vidste min onkel og hans kæreste ville købe til mig, hvis de altså valgte at give mig bøger. Jeg var nemlig i London med min onkel i efterårsferien, hvor vi var på British Museum. Jeg kiggede længe på bøger (måske FOR længe), og dette var en af dem. Jeg valgte at gå fra den og fortryde senere. Han må have hørt min klagen haha!
Bogen er egentlig ment mere som et opslagsværk til mig selv, end decideret læsning fra ende til anden. Jeg føler mig altid vildt inspireret af det Victorianske London, så vil gerne skrive mere i den genre. Historisk korrekthed er også meget vigtigt for mig, så den skal helt klart bruges til at finpudse noget ting.

Mythos af Stephen Fry
De fleste der har en smule kendskab til engelske celebrities kender helt klart til Stephen Fry. Jeg tænker mange også har hørt nogle lydbøger, som han har læst høj igennem årene. Jeg selv kender ham også fra utallige dokumentarfilm, på grund af min afhængig af viden omkring alverdens historie. Manden har humor! Så da jeg fandt ud af, at han, på en humoristisk måde, genfortæller mytologi... I must read it! Læste de første par sider allerede juleaften og jeg er bestemt ikke skuffet. Hans måde at forklare kosmos med skabelsen af fx småkager. Brilliant!

Timekeeper af Tara Sim
Dette er en bog jeg har lyttet til via Libby appen, til og fra arbejde. Jeg må indrømme det er en af de bøger, som jeg faldt for med det samme, på grund af det flotte cover. Jeg er sikker på vi alle har været der. Men jeg er 100% en sucker for bøger der har et lidt victoriansk look. Heldig for mig, foregår den her bog også i det Victorianske London i en lidt alternativ verden, hvor alt tid bliver styret af klokketårne rundt omkring. Danny, som det hele handler om, er ur mekaniker og bliver kaldt ud til et ur i en lille landsby udenfor London, som sjovt nok bliver ved med at gå i stykker. Det har måske noget at gøre med en hvis ur-ånd (lyder dumt på dansk, men clock-spirit), som føler sig tiltrukket af denne unge mekaniker.
Jeg elskede den så meget, at jeg var nød til at eje den i fysisk form! Den har alt!! Victorian London, fantasy, romance og ikke mindst LGBT for dem der går op i det! Det er sådan en nuttet og spændende historie.

Chainbreaker Tara Sim
Thank god for friends that can feed your book addiction! Tak Ayla!
Jeg GLÆDER mig til at læse videre om Danny. Der var (uden spoilers) en MEGA cliffhanger til sidsti den først bog, som gør at Danny skal ud på en lille rejse (jeg ved ikke hvor stor/lang den rejse bliver to be honest). Men jeg er en smule desperat for at få at vide, hvad det gør ved alle Dannys forhold til familie, venner og... andet godtfolk *insane wink*.
Tiden styre verden, clocktowers styre tiden, mekanikerne styre clocktowers! (Hvilket er både godt og skidt)

Kommentarer