#YearInBooks 2018

Så er endnu et år gået og jeg må inderømme at 2018 har været et godt bog år. Jeg har ikke rigtig fået fat i nogle bøger jeg syntes var helt forfærdelige og jeg har fået læst mere end jeg nogensinde har gjort før. Så lad os lige få en kort opsummering over dette års bøger!



Hvor mange bøger fik du læst og gennemførte du din Goodreads challenge?
Mit goal for 2018 var i første omgang 25 bøger. Det har der været igennem de sidste par år også, for det plejede at passe meget godt. Hvis jeg så hen imod efterår bliver modig, sætter jeg den op. Det gjorde jeg også i år!
Jeg satte min challenge helt op til 30 bøger, hvilket for mig, en langsom-læser er pænt meget! Jeg endte alligevel med at få læste hele 32 bøger, hvilket jeg er monster stolt over. 

Hvilken var den bedste du læste?
Timekeeper af Tara Sim. Det var en bog jeg valgte, fordi den havde en flot forside. Så enkelt. Bagsiden lovede victoriansk setting og så skal der ikke meget andet til at overtale mig. At bogen så viste sig at være helt fantastisk, var jo bare et plus! Det er noget af det sødeste og mest spædende jeg har læst. En god blanding af LGBT Young adult romance, fantasy og historie. 

Hvilken var svær at komme igennem?
Vejen til dit hjerte af J. P. Monninger. Det ikke fordi bogen ikke var god, overhovedet ikke. Men selve handlingen tog en 260graders drejning lige pludselig og det brød jeg mig ikke om på daværende tidspunkt. Set tilbage er bogen jo god og snakker om et vigtigt emne, men det var ikke lige det jeg havde behov for på det tidspunkt. 

Hvilken var dit bedste køb?
Helt klart Escaping From Houdini af Kerri Maniscalco. Jeg er helt vild med den serie og Kerri er den sødeste. Så jeg ville gerne eje en signeret udgave. Det er ikke altid lige nemt, når forfatteren er fra USA og jeg bor i Danmark. Barnes and Nobles levere ikke til Danmark åbenbart, så der var kun én mulighed, hvilket var en små dyr hjemmeside, som skulle sende bogen fra USA. 
Det tog mig godt to måneder at få fat i bogen!! Den var i Danmark efter blot to uger og så blev den væk. Post Nord havde først mistet den, og da de fandt den blev den taget i tolden. Da jeg betalte tolden, glemte de at jeg faktisk havde betalt og var på nippet til at sende den tilbage. Sikke en kamp jeg havde, for at få fat i den bog!!!

Har du fortrudt et bogkøb?
Pride and Prejudice på engelsk. Jeg har endnu ikke læst den og jeg har bestemt ikke noget imod bogen og handlingen. Men jeg havde købt den, fordi jeg altid gerne ville læse den. Men lige pludselig, så havde REMA1000 pludselig den flotteste udgave af bogen på dansk, fra Lindhardt og Ringhof! Den har jeg ønsket mig i noget tid, men har aldrig fået købt den. Men nu hvor jeg har dem til at pynte i min reol, så det jo bare træls at jeg står med en penguins classics version af bogen også. 

En bog du fik købt, men ikke fik læst?
Mortal engines

Mest læste genre?
Det er nok Young Adult bøger i alle afskygninger. Både romance, fantasy og historiske Young Adult romaner. Denne genre sammen med New Adult er vel også det der passer bedste til min sindstemning. Det er ikke fordi at andre genre ikke fanger mig, men det er bare det der passer mig bedst at læse og jeg burde nok også åbne lidt mere op for andre genre. Vil vildt gerne læse nogle af Dan Browns bøger engang for eksempel. Men Jeg tror jeg vil have svært ved at koncentrerer mig om sådan en murstensbog i så lang tid, som det ville tage mig at læse den. 

hvor mange bøger er din næste goodreads challenge på?
Er modig nok til at sætte min goal på 30 bøger. Jeg nåede op på 32 i 2018 og jeg er sikker på, at jeg vil kunne komme igennem mindst lige så mange igen!


#YearInBooks tags
Hvor mange bøger fik du læst og gennemførte du din Goodreads challenge?
Hvilken var den bedste du læste?
Hvilken var svær at komme igennem?
Hvilken var dit bedste køb?
Har du fortrudt et bogkøb?
En bog du fik købt, men ikke fik læst?
Mest læste genre?
hvor mange bøger er din næste goodreads challenge på?

Kommentarer