Review - The Handsome Prince af Mette Steiner

I løbet af det sidste årstid, hvor jeg selv har været fordybet i skrivningen af min bog, har jeg sideløbende indgået i et mutually beneficial samarbejde med min barndomsveninde Mette Steiner. Mette har ligeledes skrevet på en bog, kaldet The Handsome Prince, og sammen har vi brugt mange timer på at brainstorme, prøve ideer af på hinanden og bare skrive i hinandens selskab.

Derfor betyder denne bog lidt ekstra særligt for mig, og jeg har glædet mig meget over at komme til at læse det færdige resultat. Ikke desto mindre, er det stadig vigtigt for mig, at give så objektiv en anmeldelse af bogen, som det er muligt for mig. Man kan nok ikke undgå at være en smile biased, når det er ens veninde der har skrevet bogen, men har givet mig selv mit ord på, at jeg vil gøre mit yderste for at se så objektivt på det, som muligt. At behandle den som var den en hvilken som helst anden bog jeg skulle anmelde.

That being said, så kan jeg ikke komme udenom, at jeg er dybt forelsket i bogen og den fortælling der portrætteres heri. Trods historien lægger ud med et klassisk "Once upon a time", og fremstiller sig selv som værende et eventyr, er The Handsome Prince så meget mere end det.

The Handsone Prince er en fortælling om kærlighed og had. Kærlighed til sig selv. Kærlighed til en partner. Kærlighed til sin familie. Ren og rå kærlighed og hvordan denne ved få fejltrin kan føre til had. Bundløst og smertefuldt had der bare eskalerer og eskalerer indtil det ikke kan længere. Ydermere giver The Handsome Prince et knivskarpt billede af vigtigheden af, at kende begge sider af en historie, før man kan bedømme hvad det er ret og hvad der ikke er. Bogen fortæller altså om vigtigheden og betydningen af, at alle historier fortjener at blive hørt.

Ikke nok med, at bogen tager nogle gode solide emner op til diskussion, er det også lykkedes at kreere et sæt karakterer, som virker både menneskelige og relaterbare. Man lærer hurtigt at holde af de to mandelige hovedpersoner, og de har generelt nogle elskværdige personligheder, men ingen karakter uden character development, og det skal jeg love for man også møder her. Det gjorde mig rigtig glad at se hvordan de to unge mænd vokser hver især og desuden, måske endda særligt, hvordan de vokser sammen. Men når man snakker om character development, så er vi også nødt til at snakke om den tredje karakter, jeg personlig ser som en tredje hovedkarakter, nemlig Selena. Vi kan godt afsløre her, at Selena fremstår som bogens skurk. Det er portrætteret tidligt i historien og det er ingen hemmelighed at Selena er fyldt med had. Men hvad der så absolut vidunderligt ved Selena er at se, hvordan hun udvikler sig igennem historien. Hun rykker sig igennem historien mere end nogen anden, og det trods man gennem historien kommer til at holde af hende, selv som den hadske heks der forbandede den smukke prins. 

Skal vi til de få kritikpunker jeg kan komme op med til historien, så har jeg ikke mere end fire punkter. Dog er det ikke punkter der har en kæmpe betydning for selv synes på historien. Ét punkt som særligt går mig lidt på, men som jeg allerede har snakket med forfatteren om, så er det kapitlernes længde. Jeg forstår at hun personligt elsker lange kapitler, og jeg ved der er mange andre der også elsker lange kapitler, men for mig personligt kunne de fleste kapitler godt være blevet delt på midten, da jeg elsker at kunne sætte mig og bare lige læse et hurtigt kapitel i farten. Det kan jeg ikke med The Handsome Prince, fordi kapitlerne er så lange som de er, og jeg er derfor nødt til at have god tid når jeg har skullet sætte mig og læse videre. Et andet lille punkt, som nok også giver lidt sig selv, når man har at gøre med en bog man selv har redigere, er at der findes enkelte slåfejl i løbet af bogen der er blevet overset i redigeringen. Dog er det ganske få fejl, og det er ikke noget der forstyrre helheden af læsningen. Som det absolut sidste var jeg en lille smule forvirret da epilogen startede. Epilogen finder sted før slutningen på det sidste kapitel og derfor var jeg en lille smule forvirret, men da jeg så læste videre tog det mig ingen tid at finde tilbage på rette spor. Epilogen i sig selv var spændende og gav lyst til en to'er.

Og nu tilbage til det gode, shall we? Trods der var et par enkelte kritikpunkter, så har det ikke påvirket min læsning nok til, at jeg på noget tidspunkt har været skuffet. Jeg har været glad for at læse historien og jeg har været opslugt når jeg har læst og i de perioder hvor jeg har haft travlt og ikke har kunnet læse videre, har jeg glædet mig usigeligt til igen at få ro nok i tilværelsen til at kunne læse videre. Og nu er jeg igennem den og har endelig fået svar på langt de fleste af mine spørgsmål. Selv de punkter i historien, som jeg ved Mette selv har beskrevet som værende "sprunget lidt let henover", har jeg faktisk synes var velskrevede og meningsfulde. Ikke én scene har været meningsløs og fjernet fokus for hovedpersonernes mål.

En ting jeg elsker rigtig meget ved en bog, er når den kan få mig til at sidde mens jeg læser og tænke "Aha! Er det sådan det hænger sammen?" eller "Hov, men hvad så hvis det nu var sådan det hand sammen?". En bog der får mig til at tænke lidt selv og for mig til at spekulerer over hvad der kunne være svaret på de spørgsmål der rejses. Og det gjorde The Handsome Prince for mig. 

Nogen kommer måske til at tænke, at jeg alligevel er lidt baised i min bedømmelse, men jeg mener selv, at jeg er ærlig og objektiv når jeg siger, at jeg vil give The Handsome Prince fem hjerter ud af fem (eller som du foreslog at jeg beskrev det "10/10 would bang"). For ja, selvom jeg har smidt lidt kritik efter bogen, er det kritik, som ikke ændre på, at historien i sig selv er fantastisk og at jeg varmt vil anbefale den.

Så kan du godt lide eventyr med mørke undertoner, så skulle du læse The Handsome Prince. Den er velskrevet, den er anderledes trods nogle af de emner den tager fat i, er emner der er skrevet om før, og den er spækket med hemmeligheder der skal graves frem i lyset.