Review - The Siren af Kiera Cass

Efter at have set hendes bøger på diverse bogblogs og skimmet igennem dem på Libby appen mere end et dusin gange, gik jeg endelig taget mig sammen, til at hører en af Kiera Cass bøger; The Siren.

Hun har nogle forsider der taler til YA elskeren i mig, og som minder mig om andre bøger jeg har været vild med i gennem tiden.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har læst en bog om sirener. Jeg kender sagtens legenden om dem, og hver sommer besøger jeg da også Loreley klippen, som ifølge sagnene helt tilbage fra Romerrigets storhedstid, har har ledt utallige sømænd til at synke deres skibe i Rhein floden. Men jeg mener ikke der er mange bøger om emnet, som har været voldsomt populære og som har sprunget mig i øjnene.
Men min konklusion på dette, er at der bestemt skulle skrives flere bøger om sirener!

Bogen starter med Kahlen's historie om, hvordan hun blev en sirene. Historien er selvfølgelig tragisk, men det vidunderlige ved det hele, er at man glemmer dit gamle liv ret hurtigt. Sirenerne er bundet til havet i 100 år og bliver ikke en dag ældre i den tid. De er utroligt smukke piger, som går i mellem menneskerne og tiltrækker sig en masse opmærksomhed fra fyrene, der er dog en hage ved det; deres stemme er dødelige. De må ikke sige et ord, mens der er et menneske i nærheden, hvilket gør at sirenerne må isolere sig selv.

Kahlen har svært ved at være sirene. De skal komme når havet kalder og slå ihjel, for at tilfredsstille havets sult.
Men tilværelsen bliver dog en smule sødere, da Kahlen og hendes søstre flytter til Miami. Kahlen befinder sig oftest på biblioteket i sin søgen op oplysninger omkring de mennesker, som drukner når de synger et skib. Men det er også her hun møder Akinli. Han er ligeglad med om hun kan snakke eller ej, da han bilder hende ind, at hun er stum. Han begynder at udvikle interesse for hende, ligesom hun gør for ham.

Men havet tillader ikke hendes sirener at have forhold til mennesker. Det er farligt ig det forstyrre deres arbejde. Det er derfor farligt territorier, som Kahlen bevæger sig ud på.

Jeg må indrømme at jeg er begejstret over hele konceptet i bogen. Elsker Kiera Cass' fortolkning af en sirene og hvordan de lever og bliver skabt. Men det lidt som om at selve handlingen drukner lidt i alle de her forklaringer. Det gør også, at Kahlen og Akinli's forhold virker utrolig fremskyndet. De får følelser for hinanden utroligt hurtigt, hvilket var noget der ødelagde det lidt for mig.
Jeg elsker hele ideen med at Akinli forelsker sig i Kahlen på trods af hendes tale-handicap. Det giver en den der cute fuzzy feeling, som jeg søger i YA bøger. Men igen, hun siger nærmest med det samme, at han kan lide hende for hvem hun er og ikke blot for hendes udseende (efter blot et møde).

(Mindre spoiler alert!)
Slutningen på bogen virkede også meget forhastet. Jeg ved godt at en forfatter ikke kan blive ved med at skrive, men man kunne godt have brugt et lille ekstra kig på "Happily ever after." Hvad sker der efter selve hoved handlingen er overstået? Er de glade? Hvordan er de overfor hinanden? Give me something please! Jeg hader at gætte!

Overall er ideen god, plottet har virkelig potentiale til at det kunne have været en meget længere bog i min mening. Men 4/5 hjerter til denne skønne YA bog.