Review - Smukke Dreng af Charlotte Fischer

Anmeldereksemplar tilsendt af Charlotte Fischer

Jeg har været så heldig at modtage et anmeldereksemplar af Charlotte Fischer's nye bog, Smukke Dreng, som udkommer på Bog Forum d. 16.11.2019. Efter 2 dage var bogen slugt og nu sidder jeg her ved tastaturet den følgende dag og taster derud af, for at give dig et syn på hvad jeg synes og tænker om bogen.

Først må jeg starte med at være hudløst ærlig. Da jeg fik et tilbud om at modtage bogen var jeg faktisk en lille smule skeptisk. Ungdoms realisme er ikke en genre jeg normalt bevæger mig meget i, og jeg var lidt usikker på om det ville være noget for mig. Men jeg viste på forhånd at jeg er fan af Charlotte's fortællerstemme og hendes skrivestil. Så jeg besluttede at takke ja tak og give det et skud. Og ærlig talt, jeg er glad for jeg gjorde det!

Jeg er glad for jeg sagde ja tak til at modtage et eksemplar og anmelde bogen for jeg blev meget positivt overrasket, og det faktum at jeg nærmest indhalerede bogen på to dage, vidner om hvor fanget jeg har været, i betragtning af jeg normalt bruget noget længere tid på at læse. Jeg er trods alt ikke ligefrem blandt de hurtigste læsere i verdenshistorien.

Som nævnt tidligere vidste jeg allerede på forhånd, at jeg godt kan lide Charlotte's helt generelle skrivestil, og i virkeligheden skal der gives en hel del ros på den front, når det kommer til Smukke Dreng. Jeg har læst Charlotte's tidligere bøger, og netop fordi jeg har læst dem, står fortællerstemmen i Smukke Dreng endnu klarere i kontrast. Smukke Dreng er skrevet i første person, og det fungerer super godt, fordi sproget bogen er skrevet i, netop passer til en teenage-knægt med slang og bandeord der falder naturligt i både dialog og handling. At læse Smukke Dreng er en helt anden oplevelse end at læse forfatterens andre bøger, og det er i virkeligheden en rigtig god ting. Havde Smukke Dreng været skrevet i samme sprog som Sjælevandrer serien, så forestiller jeg mig at det hele ville føles meget kunstigt. Man mærker altså tydeligt at der er tænkt over hvilket sprog der er brugt, samt at sproget er vedvarende fra ende til anden.

En af mine første tanker da jeg begyndte på Smukke Dreng, var at den godt nok var meget voldsom. Der skete rigtig meget, det skete hurtigt og det var, ja, voldsomt. Men det skulle det jo også være. Der bliver nødt til at ske noget voldsomt for at en ellers sund og rask dreng skulle ende med at have det så ulideligt dårligt som November havde det, og det er tydeligt at han har manglet meget, trods han "havde alt". Og uanset hvor hårdt det lyder og føles at sige, så var det netop nødvendigt for at bogens plot skulle kunne få ben at gå på. For at plottet ikke skulle falde til jorden. Og det må man sige, det gjorde det ikke. Altså faldt til jorden. Hele vejen igennem giver det mening at hændelserne griber fat i hinanden og skaber den virkelighed der er Nor's og som man mærker helt ind i sjælen. Den stakkels dreng.

Efter alting eskalerer og rammer et peak der får ens mave til at krumme sig sammen, sker der vidunderlige, at Nor's liv ændre karakter, helt og aldeles. I et forsøg på ikke at ødelægge det for fremtidige læsere, vil jeg gøre mit bedste for ikke at afsløre for meget. Men November's liv vendes på hovedet, og indser at der er mere til livet end tornekrat og image. Han kommer i en situation hvor han pludselig lærer om hvad rigtig venskab er, hvad kærlighed er, forelskelse og måske endda glæde. Det hele sker selvfølgelig ikke på én dag, og Nor er naturligvis ikke kurreret fra den ene dag til den næste, trods hans liv ændres. Han kæmper stadig og det er i virkeligheden rigtig vigtigt, for havde denne ændring i hans liv bare på magisk vis fjernet alt der gjorde ondt, tror jeg nok jeg havde lukket bogen for en stund og bandet højlydt. Forstå mig ret, som læser et jeg attached og ønsker at Nor skal have det godt. Men var det sket på den måde, havde det været så urealistisk at jeg ikke ville kunne se igennem fingre med det. Men det var ikke sådan det gik. Hans liv ændres og hans knuste sjæl heler lige så langsomt, og det er i virkeligheden magisk. Billedligt talt. Så ros skal der gives for det!

Igen, i forsøget på ikke at afsløre for meget, vil jeg altså også lige berøre karaktererne lidt. Altså alle de andre som ikke er Nor, for ham har vi allerede snakket lidt om. Nej her snakker jeg om hans venner, om hans familie og "love interests". Lad os tage vennerne først. At læse Smukke Dreng giver så ubeskriveligt et klart billede af, hvad rigtige venner er, og hvad de ikke er. Det gør mig glad at se, fordi der er så mange mennesker her i verden, og særligt unge, der har svært ved at se forskellen; måske fordi de ikke føler de fortjener de ægte venner? Derfor er det så vigtigt at berøre kontrasten og hvilken betydning det kan have for ens liv. Jeg må indrømme at jeg faktisk godt kan lide alle hans venner. Også dem der er knap så gode for ham. Men det er mere på sådan et "de er godt skrevet" facon, hvor de andre, de gode, jamen hvor får jeg lige et hold af dem henne, tak? Familie har Nor jo ikke meget af, men den smule han har står igen i skærende kontrast på samme måde som det gør med vennerne, og det er faktisk lidt uhyggeligt når man kommer fra et kærligt hjem, at læse om hvilket helvede på jord, November's nærmeste familie-liv er. November's love interests er endnu en kontrast. Og jeg behøver vist ikke blive ved med at forklare mere om kontraster, men jeg synes bare det er super vigtigt at se de kontraster og tale om dem. En lille ting jeg dog gerne vil tilføje udover alt det med kontraster er, at jeg generelt rigtig godt kan lide de karakterer der er med i bogen. De er beskrevet godt og de bliver i deres roller hele bogen igennem. Føles ikke kunstige, og det er en virkeligt god ting at kunne gøre som forfatter.

Nu har jeg efterhånden næsten skrevet en hel roman selv, om Smukke Dreng, så jeg må nok hellere snart få bundet en fin lille sløjfe på det hele. Da jeg begyndte at skrive denne anmeldelse havde jeg faktisk allerede besluttet at bogen skulle have 4 ud af 5 hjerter, men mens jeg skrev gik det op for mig, at selvom genren måske stadig ikke er min ypperste favorit, så skal bogen's vurdering ikke vejes ned på det, når jeg i virkeligheden ikke har rundet et eneste kritikpunkt i løbet af anmeldelsen. Ret skal være ret, og derfor giver jeg boget 5 ud af 5 hjerter.

At genren ligger udenfor min comfortzone betyder jo netop ikke, at den fortjener mindre. Jeg har så meget ros til Smukke Dreng at alt andet end de 5 hjerter i virkeligheden ville være ualmindeligt latterligt når man læser anmeldelsen. For bogen er god, den er godt skrevet og der er tydeligt lagt et stort stykke arbejde og hjerte i tilblivelsen af Smukke Dreng. Så i virkeligheden kan jeg ikke sige meget mere end læs den. Den er god.