Bøger vi glæder os til i 2020


Nyt år betyder nye bøger. Vi har samlet en lille liste over bøger vi glæder os til i 2020. Nogle er fortsættelser på serier, som vi påbegyndte indenfor de sidste par år og andre er helt nye eller starten på en ny serie. Uanset, så er der intet bedre end nye bøger og vi kan ikke vente med, at få fingrene i disse 6 bøger, der tilfældigvis alle har samme genre; fantasy.

The night country af Melissa Albert (7. januar)
Camilla
Da Helene var på ferie i London i efteråret 2018 købte hun The Hazel Wood med hjem til mig. I marts sidste år var jeg færdig med bogen og havde skrevet min anmeldelse af den. Jeg husker at jeg synes konceptet af bogen og selve plottet var virkeligt godt, og at jeg generelt synes det var en rigtigt god bog, trods nogle ting efter min mening kunne have været gjort anderledes. Men hvorvidt noget kunne være gjort anderledes, er langt ved siden af pointen her. Jeg var glad for bogen og nu, i skrivende stund, er 2'eren lige udkommet for et par dage siden. (Grundet arbejds-stress efter nytårs-opstart har vi ikke nået at få oplægget skrevet inden den allerede var udkommet.)
Jeg er spændt på hvordan en efterfølger udspiller sig, da jeg husker at tænke bogens afslutning virkede ret definitiv og ikke ligefrem indgød til en efterfølger. Men lad os nu se hvad det er blevet til, og hvordan historien fortsætter.

The Night Country byder i følge Goodreads på en fortælling hvor noget mørkt forfølger overleverne fra The Hinterland. Men hvad og hvordan de undslipper dette "noget", hvis de da gør, er selvfølgelig op til læseren at læse sig frem til. Desuden siges det at Ellery Finch, efter faldet af The Hinterland, søger hans eget eventyr og måske endda en vej hjem, hvis han da kan finde den. Og der er noget der fanger min interesse endnu mere, for at være ærlig, for Finch var uden tvivl min yndlings, og det at søge hans eget eventyr, kan hvis man kender den første bog, have mere end én betydning. Én ting er sikkert. Jeg glæder mig til at få fingrene i den, og finde ud af hvad der følger i fodsporende på The Hazel Wood.


The maiden Ship af Micheline Ryckman (7. februar)
Helene
Denne bog glæder jeg mig specielt til, da dette blive en debutroman fra forfatteren (hun har dog udgivet en enkelt grafisk novelle før). Vih ar fulgt Micheline Ryckman igennem lang tid, da hun laver noget af det bedste fanart til mange af vores ynglings bøger. Nu har hun selv givet sig i kast med en fantasy og jeg forestiller mig den også er pirat tema i vente.

Det hele handler om Dain Alloway der allerede som 9-årig kom ombord på skibet "The Maiden Ship" og livet er gavmild for den unge fyr. Men 8 år senere dukker en tilfældig pige op i hans kahyt. Kort efter bliver han kastet ud i en verden fyldt med dæmoner og magi. Han finde nogle kræfter dybt inde i sig selv, som han ikke anede han havde og vender op og ned på en århundrede lang krig. 

Det er helt forfriskende at se en fantasy der henvende sig fans af bøger ACOTAR, Red Queen, Caraval, mm., men på samme tid har en dreng som hovedrolle. Glæder mig til at se, om den er lige så spændende som den lyder!


The Court of Miracles af Kester Grant (2. juni)
Camilla
For et par dage siden sendte Helene mig en story på instagram, hvor forfatteren til Caraval havde modtaget bogen The Court of Miracles. Bare ud fra dens udseende var vi begge enige om den skulle vi da have, slut prut. Den bog er bare så fuldstændig vidunderligt smuk. Men nu skal man jo ikke dømme en bog på dens omslag, som man siger. Heldigvis havde Stephanie Garber også givet et lille peak af teksten inde i bogen, som udgjorde det for bagsidetekst, og lad os bare sige at vi ikke blev mindre interesserede af den grund. Desuden smuttede vi lige på goodreads og undersøgte hvad der stod om bogen der. Stadig var vi ikke skuffede, men jeg synes personligt at teksten inde i bogen giver et bedre billede af hvad bogen handler om, end goodreads gjorde.

The Court of Miracles foregår i en verden hvor Paris er endt som et mørkt og lovløst sted, hvor man finder The Miracle Court, hvor forskellige typer af lovløse har samlet sig i såkaldte guilds. Nina's søster bliver kidnappet af en af de værste leder af en af disse guilds, og Nina slutter sig til tyvenes guild for at få hende's søster tilbage, om hun så skal bryde en hver regel og lov i disse guilds og bogstaveligt talt smadre hele the Miracle Court. Jeg er virkeligt spændt på denne bog og glæder mig meget til at se hvad Nina må ofre for at redde sin søster.


Kingdom of the wicked af Kerri Maniscalco (15. september)
Helene
Man kan vist godt sige at vi begge har en forkærlighed for Kerri Maniscalco's bøger. Vi var begge begejstret for hendes først serie "Stalking Jack the Ripper" og blev kun mere begejstret, da vi hørte at hun nu ville kaste sig over fantasy genren.
Hun har længe smidt teasers op på twitter og Instagram omkring handlingen og de effekter hun har tænkt sig at bruge. Hun har blandt andet nævnt et "enemies to lovers" forhold, hvilket vi har læst en del af efterhånden og elsket højt.

Serien kommer til at omhandle Emilia, som finder hendes tvillingesøster Victoria maltrakteret. Som den heks hun nu er, ser hun hurtigt blod og skal ud og hævne sig. På den anden side har vi Wrath, en dæmon som bliver sendt ud for at undersøge, hvem der mon har dræbt sin herre's trolovede, Victoria. Og her, ladies and gentlemen, tror jeg vi har vores "enemies to lovers" og jeg kan ikke vente med at få fingrene i den bog!


Bondekongens Rejse af Christina E. Ebbesen (ukendt)
Camilla
I år købte vi begge Sumpbaronens Rejse på Fantasy Festival, og efter at have læst var vi begge enige om at vi var rigtigt glade for det køb. Jeg måtte personligt hurtigt indrømme at karaktererne indtog en særlig lille hule inde i mit hjerte, og vi glæder os begge til at læse efterfølgeren, Bondekongens Rejse.
Man kan jo ikke andet end at holde sin excitement ved lige når forfatteren Christina E. Ebbensen holder os ved ilden med hendes opdateringer og billeder på instagram. Jeg følger gladeligt med på både bloggens instagram, men også på min private, for jeg har ikke lyst til at misse noget.

I Bondekongens Rejse følger vi Gavin og Robin, da Gavin er gået videre til den næste del af turneringen om prinsessens hånd. Og måske også på flugt fra Robin's forbistrede eks-forlovede af en ildvæver. Who knows? Jeg glæder mig i hvertfald til at finde ud af hvad næste bog byder på, og til at finde ud af om Gavin nogensinde indser er mænd måske ikke er så skidt endda. I hvertfald hvis den mand er elver og plantevæver og hedder Robin.


Forglemmigej af Gry Kappel Jensen (ukendt)
Helene
Jeg må indrømme at jeg med det samme hoppede på bølgen, da jeg så den første bog i serien - Roser og violer. Det er simpelthen et smukt omslag og jeg er en af dem der godt kan finde på at dømme en bog på omslaget (desværre).
Den første bog i denne danske fantasy serie, handler om 4 piger som igennem bogen bliver veninde. De flytter alle sammen ind på Rosenholm Kostskole - en skole som jeg med ro i maven godt kan kalde "Den danske version af Hogwarts". De er nemlig magikere.
Dog er forskellen på Harry Potter serien og denne nye danske serie, at den foregår i Danmark (duh) og deres magi binder på runer og er ikke afhængig af en tryllestav.

Der sker selvfølgelig en masse mystiske ting på skolen, som skal opklares. Nye bekendskaber og nye fjender skabes. Og selvfølgelig - følelser spirer i mellem nogle af eleverne.

Jeg er virkelig spændt på hvad der kommer til at ske i pigernes andet år på Rosenholm og specielt da nogle af de andre elever, som har haft en hvis rolle i den første bog, var sidste års studerende i den første. Forbliver de i bogen på en anden måde eller er de helt skrevet ud?


Kommentarer