Læsehastighed


Ofte kan folks læsehastighed godt påvirke deres læselyst. Sådan føler jeg det ofte selv, og har flere gange haft samtalen med forskellige venner om emnet. Venner som måske læser én bog om året, til de der måske læser 50.

I dagligdagen tænker jeg ikke så meget over det, med mindre jeg har en bog jeg er helt vild med, og som jeg ikke kan vente med at læse færdig for at finde ud af slutningen. Så er det ofte som om, at der slet ikke er timer nok på et døgn, for at jeg kan få læsetrangen tilfredsstillet. Jeg læser simpelthen ikke hurtigt nok, til at jeg syntes der kan nå at ske særlig meget, på den korte tid jeg har hver dag, til at læse. Så ender det enten med, at jeg lader helt være med at læse den dag og blive ved med at udsætter det, eller også totalt smadret jeg min døgnrytme ved at læse hele natten. Vil gerne lige nævne, at jeg er vildt grumpy, når jeg er træt!

Et andet tidspunkt jeg virkelig tænker over det, er til readathons. Mange bogbloggere deltager i 24timers læse marathon, hvor man kan følge med på instagram og blogs hvor langt folk er nået i deres læseplan og hvor mange bøger de har læst. Jeg har intet problem med at sætte mig ned og læse i 24 timer. Gerne! Men på en måde bliver jeg en smule demotiveret, når jeg går på de sociale medier og ser nogen har læst 5 bøger, mens jeg selv er i gang med den første.

Jeg er ikke sur på folk der læser hurtigere, nok nærmere jaloux. Jeg følger med hele året i nye udgivelser af bøger jeg helt vildt gerne vil læse. Men jeg er nød til at være selektiv i hvilke bøger jeg køber, for jeg ved, at jeg ikke kan nå at læse dem alle. Måske på et tidspunkt, men ikke når jeg står og har lyst til at læse en bog. Jeg føler derfor jeg går glip af rigtig mange gode bøger og historier, fordi jeg er nød til at vælge, i stedet for at læse dem alle.

Min læsehastighed kan derfor også påvirke hvilke bøger jeg samler op. Jeg ved på forhånd at en YA eller NA bog er langt nemmere og hurtigere at læse for mig, end en fantasy bog. En YA bog som fx Kasie Wests talrige romaner, er ofte fyldt med genkendelig ting, som man kan relatere til. Der skal ikke en længere forklaring til, hvis man skal beskrive at hovedpersonen sætter sig ved en computer. Alle ved hvordan sådan en fungere. Men er det et kompliceret fantasy univers med nye ord og begreber, skal man holde tungen lige i munden. Hvert eneste ord skal læses og man skal virkelig koncentrere sig om læsningen for at følge med. Naturlig (for mig i hvert fald) tager det længere tid.
Jeg kan derfor godt ende med at tænke "jeg kan læse 3 YA bøger på den tid, som det tager at læse én fantasy bog".

Jeg ved godt det ikke er en konkurrence, men det er igen mere frygten af at gå glip af for mange gode historier. Jeg håber ikke jeg er den eneste der sidder med disse tanker. Der skal simpelthen til at være flere timer i et døgn!

Kommentarer