Review - The Folk of the Air #1: The Cruel Prince af Holly Black
Henover sommerferien valgte vi her på bloggen at læse en bog sammen. Fem kapitler ad gangen, hvorefter vi snakkede sammen om hvad der var sket og fik en god dialog igang, om teorier og tanker om historien. Vi scannede bogreolerne og kom frem til at The Cruel Prince, som stod ulæste på begge vores hylder, var et godt valg.
Så det blev endelig tid til at læse en bog vi begge havde glædet os meget til, og som vi havde store forventninger til. De mange positive anmeldelser af bogen gjorde selvfølgelig at forventningerne vore det større, og hastigheden vi kom igennem bogen med, taler naturligvis sit eget tydelige sprog.
The Cruel Prince starter for mig i et sprog der virker lidt stift. En handling der virker stiv. Da jeg begyndte at læse, sad jeg og tænkte meget over, at hvis den fortsatte i den dur, var jeg ikke sikker på jeg ville være lige så positiv om bogen som de mange gode anmeldelser om bogen er. Det var heldigvis en ubegrundet frygt, og da man kom længere ind i historien, så gav pacingen i starten, lagt bedre mening. Når man læser starten, får man et indblik et et gammelt minde fra Judes barndom. Et minde fra et lille barn på seks år, og naturligvis, vil et minde fra et barn i den alder, være mere stift og ikke ikke nær så levende, når barnet med tiden bliver ældre og mindet falmer. Derfor virker det faktisk rigtig godt og velovervejet, når man kommer længer ind og indser hvorfor skriftsproget er, som det er.
I The Cruel Prince er det lykkedes for Black at udarbejde flere super dybe karakterer, som virker både levende og aktive. Ikke bare de Jude og Cardan er levende, men også Judes familie, Cardans venner og familie. Men også mindre karakterer som Heather, Judes søsters kæreste. De mange court medlemmer der kommer i forbindelse med kroningen af en ny konge. Alle karakterer man møder i løbet af serien virker som om de alle har et liv udover det der sker i bogen, og det gør det dejligt let at leve sig ind i historien.
Når man snakker om karakterer er det ligeledes relevant at se på karakter udvikling. Karakter udvikling kan ske i både det store og i det små, og det er vigtigt for fremgangen af en historie. Udvikling er endnu en ting Black har klaret super fint igennem The Cruel Prince. Man ser en udvikling, igen ikke bare i Jude og Cardan, men også i blandt andet Taryn, Judes søster. I Locke. I mange forskellige karakterer, og det er giver en troværdig læseoplevelse.
Udover de gode karakterer er historien i sig selv også spændende skrevet og jeg sad ofte og var rigtig utålmodig på at kunne læse videre i vores lille "læseklub" her på bloggen. Der var høj spænding og det var for mig en bog der var svær at lægge fra sig når man var færdig med et kapitel. Det var mange twist and turns, som gjorde at man flere gange måtte sidde og tænkte "Wow okay. Det skete.", og det var en for mig en rigtig fed oplevelse.
Generelt synes jeg virkeligt The Cruel Prince var en rigtig god læseoplevelse, og jeg anbefaler den varmt til alle der elsker fantasy med et mørkt twist. Derfor skal den have fem ud af fem hjerter.
Efter at have afsluttet bogen følte jeg en presserende trang til, at tage den næste bog ned fra bogreolen og bare læse efterfølgeren. Nysgerrigheden til, hvad Cardan ville finde på som det næste, og om han finder nye måder at omgås sit løfte til Jude på. Jeg glæder mig meget til at læse The Wicked King.
Kommentarer
Send en kommentar