Review: Timekeeper af Tara Sim
Derfor lånte jeg bogen af min medblogger, og jeg må nok indrømme at det tog mig alt for lang tid at komme igang. Min tbr er i forvejen rigtig lang, og jeg derfor endte jeg med at udskyde flere gange, før jeg endelig tog mig sammen til at samle den op og gå igang. Bogen er smuk, og dens plot lød spændende, så hvorfor det egentlig tog mig så lang tid, skyldedes udelukkende at jeg havde mange andre spændende bøger jeg skulle igang med.
Timekeeper foregår i det Victorianske London, i en virkelighed hvor tiden styres af klokketårne som Big Ben, og hvor klokketårnenes tilstand holdes ved lige, af mekanikere. Mekanikere der er mennesker der kan mærke tiden. Mennesker der kan gribe den, og som er uddannet til at bruge denne evne. Går et tårn ureperrebart i stykker, går tiden i stå, i det område klokketårnet omfatter. Her følger vi Danny, en ung mekaniker, hvis far er fanget i en by, hvor tiden er gået i stå. Noget Danny naturligvis er desperat efter at ændre, og noget som sparker hele historien igang.
I historien møder vi et koncept jeg ikke før har stiftet bekendskab med, nemlig den måde tiden på magisk vis styre hele verdens gang. Det gør bogen rigtigt spændende og sjov at dykke ned i og udforske. Ikke nok med at der er spændende at udforske noget nyt, men samtidig er koncepter også veludført og drager læseren godt ind i handlingen.
Rent karaktermessigt synes jeg vi møder nogle sympatiske og dybe karakterer, der tydeligt viser deres personligheder, men også deres mål i forhold til historien, så ingen bare bliver til en slags flagrende karakterer, der bare valser rundt uden nogen form for mening for plottet. Der findes selvfølgelig også nogle mere usympatiske personligheder, men også de har deres tydelige mål og udvikling igennem historien. Al udvikling behøver jo ikke være positiv, og det portrætteres også fint i Timekeeper, hvor ikke alle udvikler sig i en positiv retning.
Jeg synes altså at konceptet er super godt, karaktererne er veludviklede og generelt er udførelsen fin. Dog kan jeg godt føle at pacingen i historien er en lille smule langsom. Handlingen er hele tiden i progression, men alligevel kan man godt have en følelse af, at det alligevel ikke sker i en tilfredsstillende hastighed. Det kan for mig personligt godt gøre det lidt tungt at læse, men den spændende handling kan heldigvis fungere som modvægt for min problematik med pacing.
Desuden rører bogen alligevel ved noget følelsesmæssigt i mig, når man følger udviklingen i venskabet mellem Danny og Colton, der viser sig at udvikle sig til noget mere. Men trods udviklingen forbliver deres forhold til hinanden stadig rent og smukt, og der kan jeg rigtigt godt lide. Nogle gange vil man gerne have en flammende, sensuel og bagoverblæsende romance, men andre gange kan alt man har brug for være en ung, uskyldig og betingelsesløs udforskning af hinanden og den spirende kærlighed imellem karaktererne. Og i sådanne tilfælde læser man bøger som Timekeeper.
Jeg blev bestemt ikke skuffet over min oplevelse med Timekeeper og trods den lille ting med pacingen der slog mig, så glæder jeg mig rigtigt meget til at læse Chainbreaker som er næste bind i serien
Timekeeper får fire ud af fem hjerter af mig og jeg vil varmt anbefale den hvis man er vild med fantasy, det victorianske london og en bedårende, spirende kærlighed mellem to unge mænd.
Kommentarer
Send en kommentar