Fantasy Festival 2020
Vi kan vist alle sammen blive enige om, at Fantasy Festival i år bliver noget anderledes end det plejer. Hele 2020 er anderledes end hvad vi er vant til, men frygt ej! For Esbjerg Bibliotek har alligevel disket op med en masse spændende online events, som vi på bloggen meget flittigt allerede har deltaget i.
Når der er fantasy festival (og på mange andre tidspunkter) er vi to nærmest limet sammen ved hoften og det ændre sig heldigvis heller ikke i år. Vi har derfor planlagt en laaang fantasy weekend sammen, hvor vi ser en masse af årets events og foredrag på stream, mens vi ser fantasy, indånder fantasy og måske også købe noget fantasy.
Inde på Fantasy Festivalens facebook side, kan man finde en masse spændende arrangementer, som man kan deltage i virtuelt. Enten på Zoom, live på Facebook eller nogle gange andre steder. Når man så har så flot et udvalg af aktiviteter, så blev vi hurtigt enige om at skabe os et overblik over, hvad vi gerne ville deltage i (kan findes nederst i dette indlæg). Ud over selve Fantasy Festivalens events, laver vi også vores egne i form af Nerdy Treats fantasy drinks og måske/måske ikke noget udklædning/makeup. Nu må vi se, hvad der bliver tid til ind i mellem alle de forskellige streams!
Kommentarer
Send en kommentar