Review: Låsen og Vogteren af Louise Haiberg
[Anmeldereksemplar]
Der er nogle faktorer der som regel gør, at jeg rigtig godt kan lide en fantasy/romance bog, og jeg syntes jeg tilfredsstillet på alle måder igennem min læsning af Låsen og vogteren. Det ER bare min genre, så ved ikke om jeg er biased, men jeg er virkelig blevet fan af Louise Haiberg's nye bog!
Verdenen er delt i to. Der er menneskernes og så er der monstrene. For mange mange år siden kæmpede de to verdener imod hinanden, indtil porten en dag blev lukket og menneskerne lader monstrene leve i myter og sagn. Låsen og Vogteren sørger for at holde porten mellem de to verdener lukket, så menneskerne kan leve i fred fra mareridts uhyrer, men hvad sker der hvis porten er ved at åbne sig igen? Og hvem gør det? Den vil jeg lade hænge og så må du jo liii læse bogen for at finde ud af hvad dælen der sker! Sproget i bogen var let og flydende, så man flyver lige igennem den. Der var ingen punkter hvor jeg lige skulle stoppe op og tænke "Ok, det skal jeg lige læse igen for at fatte det". Måske lige gåderne, som bliver præsenteret forholdsvis tidligt i bogen, og som først giver mening til sidst. Det er en del af handlingen at det ikke skal give mening i starten, så hæng lige i! Det eneste jeg lige kan sætte min finger på er at, shit, ordet "lås" bliver skrevet mange gange. Altså, det giver mening i forhold til historien, men wow! Magien er meget godt beskrevet med et billedligt sprog. Det mangler jeg af og til i andre bøger, for magi kan være SÅ mange ting og er forskelligt fra historie til historie. Men det at der bliver sat en følelse, en genstand og en farve på til at forklare hvordan de forskellige ting føles for karakterne er virkelig et kæmpe plus. Historien har egentlig også et godt tempo. Selvom selve handlingen i bogen sker i løbet af meget kort tid, så får man egentlig stadig en generationers lang historie med fra start til slut. Så det føles som om at man kender meget mere til universet, selvom man måske kun følger hovedpersonerne i et par dage. Men de par dage er kulminationen af noget der er blevet brygget på i flere hundrede år. Worldbuilding, mine damer og herre! Alina er en af de to hovedpersoner. Hun er for så vidt man kan se menneske, men der lægger en masse voldsomme kræfter gemt bag hendes menneskelige ydre. En kræft som hun har prøvet at glemme så vidt muligt, indtil bogens start. Hun er konstant på vagt og igennem hele bogen læser man om hendes tvivl på sig selv og alle omkring hende. Hun er et produkt af hendes slægts frygt for alt og alle (af gode grunde, skal jeg lige hilse og sige), men nej hvor har man lyst til at skrige mange gange i løbet af historien "Stol dog på ham og KYS!!!" Hun er den med den største skydeskive på ryggen i hele den her parallelle monsterverden, som hun prøver at holde væk fra menneskerne. Alle vil prøve at skille sig af med hende. Også dem der skal forstille at beskytte hende. Dax er vores anden hovedperson og vi er så heldige også at komme ind i hovedet på ham. Det er ikke altid at man i denne form for fantasy/romance bøger får lov til at se tingene fra begges synsvinkel, men jeg syntes personligt at det virker rigtig godt. For at sige det ligeud... Dax er vores Rhysand. Vores Cardan. Vores Reid. Vores Thomas. Vores... Okay jeg tror i har fattet det; The book boyfriend material! Han bliver beskrevet som værende et monster, både af ham selv og Alina (eller Monsteridiot om du vil). Der bliver aldrig rigtig sat ord på hvad hans art er, men han bliver beskrevet og vist (tak til fanarts eksistens) som værende et elver lignende væsen. Og det kan vi godt lide! (ja jeg sagde vi. Du kan ikke sige mig imod). Dax er bundet til Alina på så mange måder at hans tanker er lige så splittet som hendes. Det er sjovt at se hvor meget de begge prøver at overbevise dem selv om hvor meget de hader hinanden og burde holde sig væk. Men den sexual tension... Den der "jeg rækker ud, men trækker hånden tilbage før jeg hører ved dem". It's killing me slowly! På en god måde. For mig havde bogen hele pakken. Utroligt underholdende, pageturner tendenser og en romance der ikke bare er "kærlighed ved første blik". 5 hjerter herfra!
Kommentarer
Send en kommentar