#YearInBooks 2020 Helene

[indeholder anmeldereksemplarer]

Hvor mange bøger fik du læst og gennemførte du din Goodreads challenge?
Jeg fik lige præcis nået mit Goodreads mål på 40 bøger i 2020. Jeg er godt tilfreds med antallet, selvom jeg fik læst 50 i 2019. Jeg har ikke lige så langt til arbejdet mere, så jeg har ikke fået hørt lige så mange lydbøger mere. 

Hvilken bog er den bedste du har læst?
Mine till midnight af Lisa Kleypas. Jeg var ellers sikker på jeg ville vælge Kerri Maniscalco's sidste bog i Salking Jack the Ripper serien. Men jeg har dette år fundet en ny genre, som jeg har kastet min kærlighed over, nemlig historiske romance. Ud over Bridgerton, som de fleste har stiftet bekendsskab med, så er The Hathaways også en virkelig god serie, som tager skridtet lidt længere med skandalerne. OG.JEG.ELSKER.DET.

Hvilken bog var svær at komme igennem?
Daemonologie af James d. 6. Den blev udgivet i 1599, så det er nogle voldsomt gamle tekster og sproget var lidt anderledes i forhold til hvordan vi læser og skriver engelsk i dag. Selve emnet omkring sort magi og hekse var utroligt spændende, men den var tung at komme igennem. Hvis man er interesseret i hvordan datiden så på heksebrænding og tænkte hvordan man fandt frem til hvem der udøvede magi eller ikke, så er den rigtig god! Men det tager noget tid at komme igennem for sure!

Hvilken bog var dit bedste køb?
Det er 2 bøger, men de er samme serie. Serpent and Dove 1 og 2. Jeg har ikke fået læst anden bog endnu, men jeg bestilte den som Fairyloot Exclusive og den er simpelthen så flot. Men den ville jo ikke være så sjov at eje uden at have købt og læst den første. Det er en bog der fortjener "the hype". Jeg er simpelthen så glad for Louise og Reid's historie. Måske det fordi jeg har et eller andet med Enemies to Lovers konceptet. 

Har du fortrudt et bogkøb?
I skyggen af gyldne tider af Benno Moes. Jeg fik den købt under Fantasy Festival og blev lidt draget af et historisk aspekt med den franske revolution og det overnaturlige med vampyrer. Men det var den mest mystiske bog jeg har læst. Jeg kan simpelthen ikke fortælle jer hvad den handlede om. Jeg ved ikke hvad målet var, hvad point of no return var eller hvem der kunne lide hvem. 

En bog du fik købt, men ikke fik læst?
Jeg fik købt en book box fra Beacon Book Box med Kingdom of the Wicked, Kerri Maniscalcos nye serie. Jeg glæder mig voldsomt til at komme i gang med den. Jeg havde taget den med hjem til mine forældre til at læse i jul, men så fik jeg et nye spil til min play station og så glemte jeg alt andet omkring mig... Ups. Så jeg ved ikke om jeg måske skal vente til efter min svendeprøve, så jeg virkelig kan sætte mig ned og nyde den 100%, uden at min hjerne er andre steder! 

Mest læste genre?
En god blanding af YA og fantasy. De to genre har gået meget hånd i hånd i år og jeg er glad for at jeg er kommet i gang eller afsluttet så mange fantasy serier. Jeg håber jeg kan afslutte flere at alle mine påbegyndte serier i år!

Hvor mange bøger er din næste goodreads challenge på?
Jeg har sat mit goal på "kun" 30 i år. Jeg kan altid sætte mit goal op senere, men 2021 står i svendeprøvens tegn og jeg skal koncentrere mig så vidt muligt om den. Efterfølgende skal jeg ikke gå i skole længere og vil have masser af tid efter arbejde til mig selv igen!!



Skulle du have lyst til at lave et lignende indlæg, kan du tage spørgsmålende nedenfor. Så er det bare med at komme igang med det nye år og de næste bøger der venter.

Hvor mange bøger fik du læst og gennemførte du din Goodreads challenge?
Hvilken var den bedste du læste?
Hvilken var svær at komme igennem?
Hvilken var dit bedste køb?
Har du fortrudt et bogkøb?
En bog du fik købt, men ikke fik læst?
Mest læste genre?
Hvor mange bøger er din næste goodreads challenge på?

Kommentarer