Review: Langt væk fra Asgård af Thea Astrid

 

Jeg kan umuligt være den eneste, som er dybt forelsker i alt med nordisk mytologi? Jeg syntes virkelig også at danske forfattere levere den ene fantastiske bog efter den anden, med stor inspiration fra vikingerne og de mytiske fortællinger.
langt væk fra Asgård af Thea Astrid er bestemt ikke en undtagelse. 

I historien følger vi mest af alt Røskva og Tjalfe, som lever i Lunden sammen med deres mor. En flok fremmede kommer forbi, og vil have de to børn med sig til Gotholm, hvor deres far sidder fængslet. Hans ønske er at se børnene, inden hans straf. Deres mor er bestemt ikke moderne ved det, men begge børn ender alligevel med at komme til Gotholm - på hver deres kunstfærdige måde.
Men alt de har fået at vide, er ikke helt sandt og snart er der både jætter, mennesker, godjer og magiske kræfter involveret. 

Bogen indeholder rigtige mange spændende karakterer, og der er derfor også en del synsvinkler der bliver fortalt fra. Det er mest Røskva og Tjalfe der kommer på banen, mens nogle af de andre karakterer får et afsnit her og der. Det fungerede rigtig godt de fleste steder, men der var enkelte gange, hvor jeg må indrømme jeg blev en smule forvirret, da der går nogle sætninger, uden man får at vide, hvis tanker det er man egentlig læser. Og det gjorde mig også nogle gange i tvivl om tiden. Var vi sprunget lidt tilbage, for at få de samme begivenheder fra en anden vinkel? Eller er det noget der måske sker dagen efter? Det var ikke altid helt klart.

Noget som fungerede rigtig godt - måske lidt for godt - var de mange plottwists i slutningen af de forskellige afsnit/synsvinkler. Der var flere gange, hvor bogen blev lagt til side, for at jeg lige kunne sunde mig, for der blev skiftet synsvinkel lige efter og man får derfor ikke ar vide, hvad konsekvenserne for det plottwist er, lige med det samme. 
Men et af de plottwist nager mig lidt, og de har med karakteren Sølvig at gøre. Man får at vide hvem hun egentlig er og hvad hun er for nogle af de andre karakterer, uden de ved det. Men der sker heller ikke noget videre med det i forhold til plottet? For mig virkede det som noget, der kunne have haft en stor effekt på selve handlingen, hvis der faktisk var nogle af de andre, der fandt ud af hvem hun var. Men det er som om det er en bold som blev kastet op, men aldrig rigtig grebet igen? Nu overvejer jeg, om det bliver noget der bliver snakket om i næste bog.

Og så har jeg lige noget, som jeg skal have ud mellem sidebenene her. Min ynglings karakters skæbne... Mor er ikke sur, hun er skuffet! Nu havde jeg lige udviklet et ship og jeg kunne rigtig godt lide den ene af parterne, da personen kun prøver at gøre det rigtige for alle. Personen lykkes dog ikke med meget af det, men bliver ved med at forsøge. Det elskede jeg den her karakter for. Det var en meget hård slutning at komme igennem. Meget barsk. Mit hjerte blev en lille smule knust. Men på samme tid er det rar at læse en bog, som får en til at føle noget. Det betyder jo bare at den er så velskrevet, at man bliver inverteret i karakternes historie og skæbne.

Derfor har jeg valgt at give den 4 ud af 5 hjerter.