Review - Date Me, Bryson Keller af Kevin Van Whye

Starten af mit år har været hektisk for at sige det mildt. Det har stået på flytning, kursus på arbejde, en masse ekstra arbejde hos spejderne for at få ender til at mødes, og et lidt for stort projekt der trak tænder ud lige før deadline. Derfor har der ikke været megen tid og overskud til at læse, desværre. Men det skal der laves om på nu!

Så for en lille måned siden, da jeg endelig havde lidt tid, kunne jeg mærke at jeg trængte til noget let, noget kærligt og noget bl i mit liv. Derfor trak denne bog i mig og jeg måtte hurtigt overgive mig. Jeg dykkede ned i Date Me, Bryson Keller og jeg slugte den på to dage, hvor jeg gav mig selv lov til bare at være og til at slappe helt af.

Da jeg samlede bogen op, fordi jeg havde brug for noget let, blev jeg ikke skuffet. Date Me, Bryson Keller var i bund og grund en super sød historie, når man ser på hovedpersonerne Bryson og Kai. Deres forhold begynder på baggrund af en udfordring stillet til Bryson, der skal date en ny hver uge. Den første der inviterer ham ud mandag morgen, og han kan ikke sige nej. Der var bare ingen der sagde at det ikke kunne være en anden dreng der inviterede ham ud.

Den specifikke uge var det Kai der inviterede ham ud som den første, trods han ikke er "ude af skabet". Deres forhold udvikler sig gradvist og de man kan ikke andet end at blive glad inden i, over de følelser man ser blomstre op imellem de to.

Alligevel er det dog også en hård historie man får med sig, når man læser Date Me, Bryson Keller. Man får som læser et indblik i nogle af de problemer og skrækscenarier man desværre stadig kan være oppe imod, hvis man ikke er født straight. Kai må igennem nogle rigtigt hårde ting før han i sidste ende kan finde hans plads. Trods det er hård læsning, er det også noget jeg synes er godt at have med, vel og mærket så længe det er portrætteret ordenligt. I Date Me, Bryson Keller er Kai's oplevelser fremstillet på en lærerig måde, som ikke bliver romantiseret. Selvfølgelig kan man diskutere om der er et rosenrødt filter i Kai's romance med Bryson, men jeg synes faktisk at det bliver balanceret godt i bogen. Jo, jo. jeg græd igennem næsten hele sidste halvdel af bogen, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting! En god bog for mig, er en bog der røre ved noget inde i mig. Noget jeg så sandelig må sige at Date Me, Bryson Keller gjorde.

Date Me, Bryson Keller er skrevet i et sprog der er let at læse, men uden at blive for simpelt. Med en bog som denne, hvor der netop også behandles nogle seriøse emner, synes jeg personligt det er en vigtig ting at kunne med sit sprog. Bliver sproget for tungt at læse, kan en del af meningen blive tabt på læseren. Er sproget på den anden side alt for simpelt, kommer det hurtigt til at virke useriøst. Det kan være en balancegang, og det synes jeg egentlig at Date Me, Bryson Keller gør godt.

Karaktermæssigt, hvilket er noget jeg personligt er blevet meget mere opmærksom på i de senere år, føler jeg desuden også der er gjort et godt stykke arbejde. Naturligvis er de fleste aspekter af hovedpersonernes personligheder nogle, der har relevans for plottet, men trods alt bliver det ikke forced, at tingene skal passe ind i små firkantede bokse. Karaktererne føles aktive og levende. Det samme gælder diverse sidecharacters, og hvis jeg så lige må komme med en personlig mening, så er Kai's lillesøster absolut fantastisk.

I bund og grund en bog der både emotionelt rørte mig, er skrevet godt og som jeg bestemt føler er relevant. Bogen behandler hårde emner på en måde der gør det fordøjeligt, men ikke belærende eller bagatelliserende.

Fordi bogen trak i nogle strenge hos mig, og fordi jeg føler den er både varm og barsk, får den fem ud af fem hjerter herfra.