Review: Asgårds døtre: Isliljas fortælling af Sidsel Katrine Slej

Nu var jeg ikke så heldig at jeg kunne deltage i Et døgn med bøger, da det lagde i en rigtig travl weekend, men jeg nåede at følge lidt med på instagram og blev helt i læse humør. Så selvom jeg ikke officielt deltog i nogle af de planlagte ting i løbet af dagen, fik jeg næsten læst hele tredje bog i Asgårds døtre på én dag og måtte tage resten efter arbejde på altanen. Jeg klager bestemt ikke! 

I sidste bog fulgte vi Íssól, som var en urtemagerske, men i denne bog følger vi Íslilja som er en rigtig kriger kvinde. Det ses allerede fra starten, hvor vi følger hende ud på mission med hendes sædvanlige gruppe af einherjer. Vi følger konflikten med Vølsungeslægten, som er eskaleret igennem de tidligere bøger og Íslilja er at finde lige i midten af det. 

Hun er i Íssóls fortælling (anden bog) blevet lovet væk til en mand ved navn Storm som hun ikke har mødt siden hun var barn, til fordel for en alliance under konflikten. Det er en skæbne som Íslilja (og en hver anden kvinde) nok helst vil se sig fri for. Hun vil gøre alt for ikke at skulle mødes med denne fremmede mand og kaster sig ud i den ene mission efter den anden. Både for ikke at være fysisk tilstede til at møde ham, men også for at få tankerne væk fra hendes uønskede skæbne. 

En ting jeg virkelig elskede ved bogen, var deres dynamik i missionsgruppen. Gruppen består af Sindre, Tarfur, Fàlke, Íslilja og lederen Viljar. Jeg syntes det er fedt at vi fik en lille introduktion til alle i gruppen allerede i kapitel 2, da de alle er nye karakterer som er unikke for Ísliljas historie. De behandler hende alle som en af dem og har dybt respekt for hendes færdigheder og evner. Vi når så ikke at stifte bekendtskab med Viljar, da man ret hurtigt finde ud af at han ligge på hospitalet og bliver erstattet af en fremmed, som er blevet udråbt til deres nye midlertidige leder af gruppen. Alvin Árisson.

Alvin bliver præsenteret som den der klassiske rigtig trælse mandschauvinistiske karakter, som ikke tror kvinder kan finde ud af noget som helst. Han er en man rigtig lærer at hade med det samme, da han hurtigt laver om på hele missionen som han syntes det skal gøres og dynamikken i gruppen bliver meget Alvin imod de andre, når han begynder at eksludere Íslilja mere og mere i planerne. Dog fornemmede jeg også ret tidligt, at Alvin er mere end bare det iskolde røvhul, som han fremstod som fra starten af. Det kommer selvfølgelig også i takt med at Íslilja får bevist igen og igen hvor badass kvinder i krig kan være. 

Hele bogen har et rigtig godt tempo og der sker noget hele tiden. Vores karakterer kommer ikke til at sidde stille særlig længe, før den næste krise opstår. Samtidig har den et nemt sprog, som jeg virkelig er begyndt at elske. Man flyver lige igennem hele serien! Sidsel formår også at få den meget moderne feministiske tankegang ind i historien, uden at det føles totalt malplaceret i forhold til tiden den foregår i. We love to see it! 

Den eneste ting jeg lige vil nævne, som var et lille turn off for mig, var forudsigeligheden. Der var en del af de større plottwists, som jeg havde gættet ret tidligt. Der blev måske givet lidt for mange ledetråde. jeg elsker at blive mindblown af de helt store afsløringer og det kom ikke rigtig. Det er også derfor jeg ikke har valgt at give bogen topkarakter, men så tæt på som muligt med 4 ud af 5 hjerter. For historien er stadig virkelig god og fangende! 

Jeg elsker stadig den her serie og med den afslutning på tredje bog, så kan der kun komme flere bøger i samme univers! Jeg glæder mig til at læse flere af Sidsels bøger og flere bøger om de seje valkyrier fra Asgård!