Review: Onyxkuppet af Judith Sølvkjær
Jeg har efterhånden læst en del fantasy og det er nok de færreste der foregår i ørkenen. Det var også det første jeg bemærkede, da jeg læste bagsiden på Onyxkuppet. Den gav mig et godt Alladin vibe - en af mine yndlings Disney film.
Hold tungen lige i munden her! Vi følger gadedrengen Theo i en magisk verden, hvor alle er født med magiske kræfter. Der er 6 forskellige "gudejati" (grene af magi der stammer fra forskellige guder) hvor Theo er af gudejatien Eo, som står for kunst, musik og kreativitet. Hans evne er tonemagi og han kan påvirke andres sind ved at fløjte forskellige toner.
En dag bliver han opsøgt af Ke-Ir og bliver tilbudt at blive en del af det største kup der nogensinde er lavet. Det vil gøre dem alle rige og få ydmyget konsortiet i sådan en grad, at folk ikke er bange for dem mere og de mister deres magt over området. Kuppet kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis de kan samle en af hver gudejati.
Det var den korte udgave af handlingen for oooh boy der sker en masse på kort tid og der er et helt nyt verdenssystem at sætte sig ind i. I den sammenhæng vil jeg gerne sige at DER ER EN ORDBOG BAG I BOGEN!
Selve ideen med de gamle guder og hvordan magisystemet fungere er rigtig godt og er virkelig gennemført, når man først er sat ind i det. Der er rigtig mange nye begrebet og man får først en forklaring på dem lidt inde i bogen.
De 6 forskellige områder (eller såkaldte Gudejati) er Ea, Eo, Ir, Ur, Sil og Til, og du ved altid hvilke personer der høre under de forskellige områder, da de forskellige betegnelser bliver brugt i enden af deres navne. Jeg må indrømme at det gjort mig virkelig forvirret i starten, da nogle af begreberne også er rigtige danske ord som "Ur" og "Til". Tror desværre også at hele magisystemet vil kunne være forvirrende for de lidt yngre læsere, som bogen egentlig er henvendt til. Man skal i hvert fald have en smule tålmodighed.
Havde bogen været længere, kunne man egentlig godt have dykket mere ned i klassesystemet i forhold de forskellige Gudejati. Det blev nævnt flygtigt at nogle gudejati var højere hierarkisk i samfundet end andre, men der blev ikke brugt meget tid i historien, til at fortælle hvorfor og hvem der egentlig er over hvem. Det kom mest af alt til udtryk i kække bemærkninger.
Det skal dog også nævnes at bogen er virkelig velskrevet. Jeg elsker beskrivelserne af ørkenmiljøet og hvordan hele "klimaet" ændre sig, når der skiftes mellem vindretningerne. Man kan virkelig forstille sig byen, gemmestederne og de andre omgivelser. Dialogen virker bare rigtig godt og findes i de rigtig mængder. Sproget er flydende og der snubles ikke over ordene nogle steder.
Historien ender meget åbent og jeg syntes der er et par ting jeg ikke helt har fået svar på. Vores hovedperson Theo har mange specifikke ting han frygter, i forhold til sin fortiden og hvor han måske ender i fremtiden. Dog er alle disse ting ikke rigtig nævnt eller afklaret i slutningen? Selvom de rent fysisk bevæger sig imod det han frygter.
Jeg kunne dog godt lide alt andet ved slutningen og de sidste info omkring kuppets formål bliver afsløret. Det gav historien lidt mere fylde og man har en ekstra stort aha oplevelse, når man tænker tilbage til at alt det de 6 venner har været igennem og formået i løbet af historien.
Konceptet er rigtig god, elsker setting og måden den er skrevet på. Magisystemet er dog virkelig kompliceret og jeg tror desværre nogle yngre læsere ville blive lidt fortabt. Derfor har jeg valgt at give bogen 3 ud af 5 stjerner. Jeg glæder mig til at se hvad forfatteren finder på i fremtiden, for det er helt sikkert ikke hendes sidste udgivelse.
Kommentarer
Send en kommentar