Review: Asgårds Datter af Sidsel Katrine Slej

Jeg har de sidste par uger brugt rigtig meget tid i godt selskab med Frea som er Asgårds datter.
Og jeg skal da godt nok love for at hun bliver udsat for lidt af hvert igennem de tre bøger.
I første bog er Frea bare en helt almindelig pige som bor i Danmark. Hendes verden bliver totalt Bendt op og ned, da en hændelse gør at hun bliver nød til at flytte til Asgård, hvor hun egentlig høre til.
En masse nye ting skal læres og hun skal vende sig til en masse gamle traditioner. Nogle er lidt sjove og andre er meget svære at forstå set med nutidens øjne.

Bøgerne er som forfatterens andre bøger skrevet med et flydende og meget let læseligt sprog. Det er på den ene side befriende, da man stryger lige igennem bøgerne. Men på den anden side føler jeg at det blev overdrevet lidt i denne bog. Fx gik det mig lidt på at man kaldt deres sprog "det gamle sprog" og ikke oldnordisk eller lignende?

Og en anden ting jeg bed mærke i var rune magien. Når der blev brugt runer, så havde de alle et oprindeligt navn, men når de blev omtalt, så blev de bare omtalt som "vandrunen" og "ildrunen" på trods af at vi får navnene på dem over flere omgange? Måske er det skrevet på denne måde, for ikkf at forvirre folk med gamle oldnordiske navne, men for mig kunne det have givet det ekstra spark til historien.

Ud over den lille ting med sprogbruget, så syntes jeg virkelig det er tydeligt at Sidsel har gjort sin research ordentligt! Der er rigtig mange detaljer fra den nordiske mytologi, ud over det sædvanlige. Der er mange velkendte og knap så kendte skikkelser som man kender fra den ene eller den anden myte. De gamle slægtsnavne og de forskellige verdener, ud over de som man lærer om i skolen. Helt klart gennemført og lækkert at læse!

Der er helt klart fart på hele vejen igennem bogen og Frea får ingen pauser, for verdens undergang står ved døren.

Jeg giver serien 4 ud af 5 stjerner! Giv mig mere nordisk mytologi!