Review - Død Verden #4: Forenet af Louise Haiberg

{Anmeldereksemplar tilsendt af Louise Haiberg}

Fjerde og sidste installation i bogserien Død Verden kaldet Forenet, er en titel der ikke tog mig længe at sluge. Da jeg først gik hjem på weekend, fik mig sat i sofaen og startede med at læse, tog den mig blot to dage at komme igennem. Nysgerrigheden drev mig frem og siderne vendtes en for en mens jeg oplevede historiens fremgang.

Denne sidste udgivelse i serien, var en bog jeg havde en del forventninger til, efter de forrige bøger. Dette også i betragtning af den forrige bog, som jeg i min anmeldelse af den (findes her) fortæller at den er min yndlings i serien, indtil videre. Treeren er stadig min yndlings, men Forenet har alligevel gjort det ganske godt, og selvom treeren i min personlige mening var bedre, så skuffede Forenet ikke.

Som sagt ovenfor, så havde jeg forventninger til Forenet. Forventninger som jeg følte blev mødt igennem bogen, og derfor synes jeg faktisk at den gjorde det rigtig godt. Både når det kom til handlingen, men også til karakternes personlige udvikling og afrundingen/sløjfebinding løse ender, så man ikke blev efterladt med en følelse af at der ligesom manglede noget.

Personligt fik jeg afsluttet alle de ting jeg ønskede mig i Forenet, og dermed i serien, på en super fin måde. Ofte kan slutningen i den sidste installation af en serie hurtigt komme til at fremstå som ren sløjfebinding, men det synes jeg ikke var et problem i Forenet. Med den faste pacing og historiens handling, hvor der skete noget helt frem til de sidste sider, gjorde at afslutningen ikke blev anstrengt i sin sammenfletning af enderne, forklaringerne og svarende på ens resterende spørgsmål. Dette gav serien og dermed også bogen en rigtig fin afrunding.

Når man nu skriver en anmeldelse af noget, er det selvfølgelig vigtigt ikke bare at skamrose, og have lidt fokus på ting, der måske ikke fungerede så godt for en. Og der er én lille ting i det henseende, som jeg er nødt til at nævne. Trods Louise Haiberg er rigtigt god til at sørge for, at få afrundet løbende og at sørge for, at der sker noget hele vejen igennem historien, synes jeg alligevel desværre godt, at de allersidste sider godt kan virke en lille smule forhastede. Som har der varet et maksimum antal sider, som det sidste lige skulle nåes på. Historien fungerer stadig godt, det er ikke nær sådan. i forsøget på ikke at spoile, kan det bare godt virke lidt som om, at de ikke når at føle effekten af deres handlinger ret længe, før det hele forløses. Det sker dog på en sådan måde, at der ligesom i bog tre laves et timeleap hvor Nera i dagbogen fortæller om hvad der er sket i mellemtiden. Så jo, de føler skam effekten af deres handlinger, selvom det for mig personligt føles som om det går lidt stærkt.

Tager man så det i betragtning, så er det jo i princippet en lille ting for jeg mener ellers, at bogen leverede. Som læser fik jeg et endnu større indblik i Banes personlighed og hans faktiske kærlighed til Nera blev endnu tydeligere end den allerede var blevet det i de forrige bøger i serien. Igen har Neras og Banes samspil og udvikling været meget i fokus og jeg kan godt lide den måde de afspejler hinanden og hvordan deres personligheder spiller op mod hinanden.

Og når vi så er ved at snakke om karakter udvikling, så er det faktisk også vigtigt for mig at fremhæve Aidan. Aidan har ikke været nær så synlig en karakter som Nera da hun er fortælleren, og som Bane der får en meget fremtrædende rolle i Neras liv. Alligevel kan man som læser tydeligt se i sidste bog at han har rykket sig utroligt meget. Han udvikler sig fra Neras minder hvor han et øjeblik vaklede og var ved at forlade hende, til at være overbeskyttende da de ankommer i Vita hvor han ikke vil se hendes synsvinkel, fordi han ikke mener at den synesvinkel er det der er bedst for hende. Derfra udvikler han sig igennem tredje bind og fjerde bind til faktisk at acceptere og respektere hendes valg og de beslutninger hun tager, selvom han måske ikke forstår. Det synes jeg er en enorm flot udvikling at vise i en karakter der i flere dele af bøgerne faktisk slet ikke er synlig, og det skal Louise have stor ros for.

Karakter udvikling, formidling af handling og plot, og afslutning. Ja alt i alt synes jeg det har været en rigtig god afslutning på min første oplevelse med Zombie-bøger. Og derfor synes jeg at Forenet fortjener et stort fire ud af fem hjerter.