#YearInBooks 2021 Helene

Lidt forsinket, men hellere lidt sent end aldrig.  For 2021 har været et ret godt bogår! Både med en masse gode danske titler på fantasyfronten, men også på antallet af bøger man kan nå igennem, når man har brugt det meste af det første halve år, på at sidde hjemme og ikke engang komme fysisk på arbejdspladsen.

Ud over det, skulle jeg også lave mit svendeprøveprojekt, som jeg fik et helt 64siders bogmagasin ud af, som jeg havde en masse søde bogbloggere, forfattere og forlag til at hjælpe mig med. Det var virkelig fedt og jeg bruger det første halve år på at lave det så perfekt som muligt, men det gjorde også, at jeg ikke fik læst så meget, som jeg normalt gerne ville.

Min mest aktive periode at læse bøger, er alligevel også om sommeren. Min ekstremt korte sommerferie i Tyskland i 2021, fik godt nok også sat en stopper for dette. Så jeg tror for én gangs skyld, at jeg har læst størstedelen af mine bøger om efteråret og vinteren, end om sommeren. 

For første gang tog Camilla og jeg både til Fantasy Festival og til BogForum hele weekenden. Vi er rigtig glade for fantasy festival, da vi begge er rigtig glade for fantasy og det er fedt at kunne møde alle forfatterne til de bøger der er kommet ud i løbet af året og få ny inspiration. Det smider også lidt "brænde på bålet" i forhold til læseglæden og man har lyst til at læse ALLE ens nyindkøbte bøger på én gang!

Jeg fik læst 42 bøger, hvilket var flere end jeg havde regnet med. Det har været meget 50/50 om det var fysiske bøger eller ebøger/lydbøger i år, så derfor er der ikke mange bøger på billedet. Mit originale goal lød vist på 30, men jeg satte mit goal op til 40. Jeg kom liiii et smut over mit goal, da jeg lavede absolut ingenting mellem jul og nytår, ud over at læse og spille playstation. No regrets. 


Hvilken var den bedste du læste?
Låsen og vogteren af Louise Haiberg
Jeg har læst mange gode bøger, i mange forskellige genre faktisk. Jeg er faldt dybt ind i regency romance genren, men kommer alligevel altid tilbage til fantasy bøgerne. 

Jeg var så heldig at få lov til at anmelde Låsen og vogteren for Louise Haiberg og jeg nød den virkelig! Jeg fik bogen på det perfekte tidspunkt og den gav mig en pause fra svendeprøve arbejdet, som jeg virkelig havde behov for. 
Det er en fantastisk stand-alone bog, som formår at komme rundt om alle aspekter, som andre fantasyserier skal bruge 3-5 bøger til. Der findes ikke noget bedre end enemies to lovers og denne bog er et godt eksempel på, at lige meget hvor meget man kæmper imod, så er kemien mellem de to karakterer bare for stærk! Alina er den perfekte hovedperson. En stærk kvindelig karakter, som viser sig at være langt modigere, end hun selv havde indset. Dax er bookboyfriend materiale når det er bedst. I min anmeldelse sammenlignede jeg ham med Rhysand og Cardan. Det står jeg stadig ved! 

Hvilken var svær at komme igennem?
Brif answer to the big questions af Stephen Hawking
Det skal lige siges, at det ikke er fordi bogen ikke er god eller interessant, men fordi materialet er tungt og det er langt fra min genre. Men jeg sad i lufthavnen på vej hjem fra Frankfurt og var halvtrist, så jeg besluttede mig selvfølgelig for at gå ind i en boghandel. Der er ikke mange engelske bøger at vælge i mellem, når man sidder i en lufthavn i Tyskland. Jeg har altid elsket Stephen Hawking og hele hans offentlige person, så jeg tænkte "Hvorfor ikke?". 

Jeg anede slet ikke, at jeg kunne blive så betaget af fysik /matematik. Men hans forklaringer er helt nede på jorden, så selv almindelige dødelige kan forstå, hvad det er der bliver snakket om. Han går igennem svære spørgsmål som fx, "findes gud?" og "Vil vi kunne blive ved med at bo på jorden?" 
Jeg endte med at stortude til sidst i bogen, da hans datter tager over og skrev resten af bogen. Hawking døde nemlig mens han skrev bogen og der var en beskrivelse af hans liv fra datterens synsvinkel og hvordan folk hyldede ham til hans begravelse. Det var virkelig rørende! 

Hvilken var dit bedste køb?
Kingdom of the wicked 1 og 2 af Kerri Maniscalco
Jeg har så dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået læst dem endnu, men jeg glæder mig så meget. Jeg har købt dem begge i forskellige special edition, så de er så smukke på hver deres måde. Kerri er min ynglings forfatter, så jeg skal virkelig have læst begge bøger inden den tredje kommer, så jeg kan være med på "the hype" for én gangs skyld. Jeg var virkelig god til at følge med, da hun udgav Stalking Jack the Ripper, men denne gang har jeg haft så mange andre bøger, at jeg er blevet ved og ved med at glemme dem! Men i år!!!

Har du fortrudt et bogkøb?
Det vil jeg gerne sige nej til i år. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om en bog, som jeg har følt var så dårlig, at jeg ikke ville have brugt penge på det. Min gennemsnitlige karakter på bøger, har faktisk været ret høj i 2021, så det er vel bare godt! 

En bog du fik købt, men ikke fik læst?
Jeg har købt en del, men en jeg glæder mig rigtig meget til, er Den som hvisker af C.A. Wolters.
Den kom i tide til Fantasy Festival og vi hørte også forfatteren flere gang i samtale til foredrag. Camilla købt bogen til Fantasy Festival og elskede den. Jeg var lidt tilbageholdende, fordi jeg allerede havde brugt en masse penge og fordi jeg var lidt i tvivl om, om det var noget for mig. Men Da vi kom til BogForum, så endte jeg med at købe den alligevel. Nu kan jeg ikke engang huske, hvorfor jeg troede den ikke var noget for mig. Jeg er ret spændt på at læse den nu og jeg håber jeg kan nå at læse den i 2022!

Mest læste genre?
Jeg har i 2021 opdaget Storygraph, hvor man kan føre alle ens data fra Goodreads over. Deres system har en masse sjove funktioner og her kan i se min statistik over hvilke genre jeg har læst mest. Jeg havde regnet med at Fantasy ville være en del højere, men jeg har læst en helt del regency romance igen i år og mange af de andre går vel både ind under YA og fantasy. 

Hvor mange bøger er din næste goodreads challenge på?
I år er jeg lidt mere optimistisk på forhånd og har sat mit goal til 35. På nuværende tidspunkt, har jeg dog allerede læst 7 bøger, så jeg lægger hårdt ud. Men man ved jo aldrig om der kommer en reading slump lige pludselig! 


Kommentarer